[1] Herrens ord kom til Hoseas, Be’eris søn, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, og Jeroboam, Joass Søn, var Konge i Israel.
[2] Dengang HERREN først talede ved Hoseas, sagde han til ham: “Gå hen og tag dig en Horkvinde og Horebørn; thi utro mod HERREN bedriver Landet Hor.”
[3] Så gik han hen og ægtede Gomer, Diblajims Datter, og hun blev frugtsommelig og fødte ham en Søn.
[4] Og HERREN sagde til ham: “Kald ham Jizreel; thi om en, liden Stund hjemsøger jeg Jizreels Blodskyld på Jehus Hus og gør Ende på Israels Huses Rige.
[5] På hin Dag sønderbryder jeg Israels Bue i Jizreels Dal.”
[6] Atter blev hun frugtsommelig og fødte en Datter. Og HERREN sagde til ham: “Kald hende Nådeløs; thi jeg vil ikke længer være Israels Hus nådig og tilgive dem.
[7] Men Judas Hus vil jeg være nådig og frelse ved HERREN deres Gud; dog frelser jeg dem ikke ved Bue, Sværd eller Stridsvåben, ved Heste eller Ryttere.”
[8] Så vænnede hun Nådeløs fra og blev atter frugtsommelig og fødte en Søn.
[9] Og HERREN sagde: “Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit Folk, og jeg er ikke eders Gud.”
[10] Men Israeliternes Tal skal blive som Sandet ved Havet, der ikke kan måles eller tælles. Og i Stedet for “I er ikke mit Folk” skal de kaldes “den levende Guds Børn”.
[11] Judæerne og Israeliterne skal slå sig sammen og sætte en og samme Høvding over sig og drage op af Landet; thi stor er Jizreels Dag.