[1] Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.
[2] Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten bringer de Olie.
[3] HERREN går i Rette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham efter hans Veje og efter hans Id.
[4] I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom,
[5] ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; i Betel traf han ham og talte med ham der,
[6] HERREN, Hærskarers Gud, HERREN er hans Navn:
[7] “Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og Ret og bi bestandig på din Gud!”
[8] I Kana’ans Hånd er falske Lodder, han elsker Svig.
[9] Efraim siger: “Jeg vandt dog Rigdom og Gods!” Al hans Vinding soner ej Brøden, han øved.
[10] Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage.
[11] Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser.
[12] Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger langs med Markfurer er deres Altre.
[13] Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg.
[14] Ved en Profet førte HERREN Israel op fra Ægypten, og det vogtedes ved en Profet.
[15] Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændsel dænges han til, hans Herre gør Gengæld.