[1] Derpå trådte Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse frem for Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse
[2] og talte således til dem i Silo i Kana’ans Land: “HERREN bød ved Moses, at der skulde gives os nogle Byer at bo i med tilhørende Græsmarker til vort Kvæg.”
[3] Da afgav Israeliterne i Følge HERRENs Bud af deres Arvelod følgende Byer med Græsmarker til Leviterne.
[4] Loddet faldt først for Kehatiternes Slægter, således at Præsten Arons Sønner blandt Leviterne ved Lodkastningen fik tretten Byer af Judas, Simeoniternes og Benjamins Stammer,
[5] mens de andre Hehatiter ved Lodkastningen efter deres Slægter fik ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme.
[6] Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres Slægter tretten Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i Basan.
[7] Merariterne fik efter deres Slægter tolv Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.
[8] Og Israeliterne afgav ved Lodkastning følgende Byer med Græsmarker til Leviterne, således som HERREN havde påbudt ved Moses.
[9] Af Judæernes og Simeoniternes Stammer afgav de følgende ved Navn, nævnte Byer.
[10] Arons Sønner, der hørte til Kehatiternes Slægter blandt Levis Sønner - thi for dem faldt Loddet først - fik følgende:
[11] Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron, i Judas Bjerge, med omliggende Græsmarker;
[12] men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes Søn, i Eje.
[13] Præsten Arons Sønner gav man Hebron, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Libna med omliggende Græsmarker,
[14] Jattir med omliggende Græsmarker, Esjtemoa med omliggende Græsmarker,
[15] Holon med omliggende Græsmarker, Debir med omliggende Græsmarker,
[16] Asjan med omliggende Græsmarker, Jutta med omliggende Græsmarker og Bet-Sjemesj med omliggende Græsmarker; tilsammen ni Byer af de to Stammer;
[17] og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Græsmarker, Geba med omliggende Græsmarker,
[18] Anatot med omliggende Græsmarker og Alemet med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer.
[19] Præsternes, Arons Sønners, Byer udgjorde i alt tretten Byer med omliggende Græsmarker.
[20] Kehatiternes Slægter af Leviterne, de øvrige Kehatiter, fik de Byer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning.
[21] Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggende Græsmarker,
[22] Kibzajim med omliggende Græsmarker og Bet-Horon med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
[23] og af Dans Stamme Elteke med omliggende Græsmarker, Gibbeton med omliggende Græsmarker,
[24] Ajjalon med omliggende Græsmarker og Gat-Rimmon med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
[25] og af Manasses halve Stamme Tånak med omliggende Græsmarker og Jibleam med omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer;
[26] i alt ti Byer med omliggende Græsmarker tilfaldt de øvrige Kehatiters Slægter.
[27] Blandt Leviternes Slægter fik fremdeles Gersoniterne af Manasses halve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker og Asjtarot med omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer;
[28] og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Græsmarker, Daberat med omliggende Græsmarker,
[29] Jarmut med omliggende Græsmarker og En-Gannim med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
[30] og af Asers Stamme Misj’al med omliggende Græsmarker, Abdon med omliggende Græsmarker,
[31] Helkat med omliggende Græsmarker og Rehob med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
[32] og af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Hammot-Dor med omliggende Græsmarker og Hartan med omliggende Græsmarker; tilsammen tre Byer;
[33] Gersoniternes Byer efter deres Slægter udgjorde i alt tretten med omliggende Græsmarker.
[34] De øvrige Leviter, Merariternes Slægter, fik af Zebulons Stamme Jokneam med omliggende Græsmarker, Karta med omliggende Græsmarker,
[35] Rimmona med omliggende Græsmarker og Nahalal med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
[36] og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Bezer i Ørkenen på Højsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Jaza med omliggende Græsmarker.
[37] Kedemot med omliggende Græsmarker og Mefa’at med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
[38] og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Mahanajim med omliggende Græsmarker,
[39] Hesjbon med omliggende Græsmarker og Ja’zer med omliggende Græsmarker; tilsammen fire Byer;
[40] Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de øvrige Levitslægter, Merariterne efter deres Slægter, udgjorde i alt tolv.
[41] Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i alt otte og fyrretyve med omliggende Græsmarker.
[42] Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Græsmarker med; det gjaldt for alle disse Byer.
[43] Således gav HERREN Israel hele det Land, han havde tilsvoret deres Fædre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse og bosatte sig der.
[44] Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tilsvoret deres Fædre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Stand over for dem; alle deres Fjender gav HERREN i deres Hånd.
[45] Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet til Israels Hus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse.