[1] For Josefs Sønner faldt Loddet således: Mod Øst går Grænsen fra Jordan ved Jeriko, ved Jerikos Vande, op gennem Ørkenen, som fra Jeriko strækker sig op i Bjergland,et til Betel;
[2] fra Betel fortsætter den videre til Arkiternes Landemærke, til Atarot,
[3] og strækker sig nedad mod Vest til Ja Detiternes Landemærke, til Nedre Bet Horons Landemærke og til Gezer og ender ved Havet.
[4] Og Josefs Sønner, Manasse og Efraim, fik Arvelodder.
[5] Efraimiternes Landemærke efter deres Slægter var følgende: Grænsen for deres Arvelod er mod Øst Atarot Addar og går til Øvre Bet Horon;
[6] derpå går Grænsen ud til Havet. Mod Nord er Grænsen Mikmetat; Grænsen går så mod Øst til Ta’anat Sjilo, løber videre østen om Janoa,
[7] strækker sig så fra Janoa ned til Atarot og Na’ara, støder op til Jeriko og ender ved Jordan.
[8] Fra Tappua går Grænsen mod Vest til Kanabækken og ender ved Havet. Det er Efraimiternes Stammes Arvelod efter deres Slægter.
[9] Dertil kommer de Byer, som udskiltes til Efraimiterne inden for Manassiternes Arvelod, alle Byerne med Landsbyer.
[10] Men de fordrev ikke Kana’anæerne, som boede i Gezer, og således er Kana’anæerne blevet boende midt i Efraim indtil den Dag i Dag, idet de siden blev Hoveriarbejdere.