[1] Da Josua var blevet gammel og til Års, sagde HERREN til ham: “Du er blevet gammel og til Års, og der er endnu såre meget tilbage af Landet at indtage.
[2] Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landområde og alle Gesjuriterne,
[3] Landet fra Sjihor østen for Ægypten indtil Ekrons Landemærke i Nord det regnes til Kana’anæerne de fem Filisterfyrster i Gaza, Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne
[4] mod Syd, hele Kana’anæerlandet fra Meara, som tilhører Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemærke,
[5] og det Land, som mod Øst grænser til Libanon fra Ba’al Gad ved Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat.
[6] Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim, alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel kun Israel det som Ejendom, således som jeg har pålagt dig.
[7] Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer.” Manasses halve Stamme
[8] såvel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig fået deres Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, på Østsiden, således som HERRENs Tjener Moses gav dem,
[9] fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten fra Medeba til Dibon,
[10] alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, der herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemærke,
[11] fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma’akatiternes Landemærke, hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka,
[12] hele det Rige, der havde tilhørt Og af Basan, som herskede i Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne; Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort.
[13] Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma’akatiterne bort, så at Gesjur og Ma’akat bor i blandt Israel den Dag i bag.
[14] Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er hans Arvelod, således som han tilsagde ham.
[15] Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slægt for Slægt,
[16] og de fik deres Område fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten indtil
[17] Hesjbon og alle de Byer, som ligger på Højsletten, Dibon, Bamot Ba’al, Bet Ba’al Menn,
[18] Jaza, Kedemot, Mefa’at,
[19] Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar på Dalbjerget,
[20] Bet Peor ved Pisgas Skrænter. Bet Jesjimot
[21] og alle de andre Byer på Højsletten og hele det Rige, der havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet;
[22] også Sandsigeren Bileam, Beors Søn, havde Israeliterne dræbt med Sværdet sammen med de andre af dem, der blev slået ihjel.
[23] Rubeniternes Grænse blev Jordan; den var Grænseskel. Det var Rubeniternes Arvelod efter deres Slægter, de nævnte Byer med Landsbyer.
[24] Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slægt for Slægt,
[25] og de fik følgende Landområde: Jazer og alle Byerne i Gilead og Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger østen for Rabba,
[26] og Landet fra Hesjbon til Ramat Mizpe og Betonim, og fra Mahanajim til Lodebars Landemærke;
[27] og i Lavningen Bet Haram, Bet Nimra, Sukkot og Zafon, Resten af Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Grænse, indtil Enden af Kinnerets Sø, hinsides Jordan, på Østsiden.
[28] Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slægter: de nævnte Byer med Landsbyer.
[29] Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slægt for Slægt;
[30] og deres Landområde strakte sig fra Mahanajim over hele Basan, hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i Basan, tresindstyve Byer,
[31] Halvdelen af Gilead og Asjtatot og Edrei, Ogs Kongsbyer i Basan; det gav han Manasses Søn Makirs Sønner, Halvdelen af Makirs Sønner, Slægt for Slægt.
[32] Det er alt, hvad Moses udskiftede på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko, på Østsiden.
[33] Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er deres Arvelod, således som han tilsagde dem.