[1] Loddet faldt for Judæernes Stamme efter deres Slægter således, at deres Landområd strækker sig hen,imod Edoms Område, Zins Ørken mod Syd, yderst mod Syd.
[2] Deres Sydgrænse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydlige Bugt,
[3] og løber sønden om Akrabbimpasset, går videre til Zin, strækker sig opad sønden om Hadesj Barnea og går derpå videre til Hezron og op til Addar; så drejer den om mod Karka’a,
[4] går videre til Azmon og fortsætter til Ægyptens Bæk; så ender Grænsen ved Havet. Det er deres Sydgrænse.
[5] Østgrænsen er Salthavet indtil Jordans Udløb. Nordgrænsen begynder ved Havets Bugt ved Jordans Udløb;
[6] derpå strækker Grænsen sig opad til Bet Hogla og går videre norden om Bet Araba; så strækker Grænsen sig opad til Rubens Søn Bohans Sten;
[7] derpå strækker Grænsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejer nordpå til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset sønden for Dalen; derefter går Grænsen videre over til Vandet ved Sjemesjkilden og ender ved Rogelkilden;
[8] derpå strækker Grænsen sig op i Hinnoms Søns Dal til Sydsiden af Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derpå strækker Grænsen sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved Refaimdalens Nordende;
[9] derpå bøjer Grænsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas Vandkilde og løber videre til Byerne på Efronbjerget; så bøjer Grænsen om til Ba’ala, det er Kirjat-Jearim;
[10] derpå drejer Grænsen om fra Ba’ala mod Vest til Seirbjerget, går videre til Jearimbjergets nordre Udløber, det er Kesalon: så strækker den sig ned til Bet Sjemesj og går videre til Timna;
[11] derpå løber Grænsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekron; så bøjer Grænsen om til Sjikkaron, går videre til Ba’alabjerget, løber til Jabne’el og ender ved Havet.
[12] Vestgrænsen er det store Hav. Det er Grænsen rundt om Judæernes Område efter deres Slægter.
[13] Men Kaleb, Jefunnes Søn, gav han et Stykke Land imellem Judæerne efter HERRENs Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron;
[14] og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman og Talmaj, der nedstammede fra Anak.
[15] Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordum Kirjat Sefer.
[16] Da sagde Kaleb: “Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, giver jeg min datter Aksa til Hustru!”
[17] Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.
[18] Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: “Hvad vil du?”
[19] Hun svarede: “Giv mig en Velsignelse!” Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!” Da gav han hende de øvre og de nedre Vandkilder.
[20] Judæernes Stammes Arvelod efter deres Slægter er:
[21] Byerne i Udkanten af Judæernes Stamme ved Edoms Grænse i Sydlandet er følgende: Kabzeel, Eder, Jagur,
[22] Kina, Dimona, Arara,
[23] Kedesj Hazot, Jitnan,
[24] Zif, Telam, Bealot,
[25] Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor,
[26] Amam, Sjema, Molada,
[27] Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet,
[28] Hazar Sjual, Be’ersjeba med Småbyer,
[29] Ba’ala, Ijjim, Ezem,
[30] Eltolad, Betul, Horma,
[31] Ziklag, Madmanna, Sansanna,
[32] Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer.
[33] I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,
[34] Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam,
[35] Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,
[36] Sja’arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer.
[37] Zenan, Hadasja, Migdal Gad,
[38] Dilan, Mizpe, Jokte’el,
[39] Lakisj, Bozkaf, Eglon,
[40] Kabbon, Lamas, Hitlisj,
[41] Gederot, Bet Dagon, Na’ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.
[42] Libna, Eter, Asjan,
[43] Jifta, Asjna, Nezib,
[44] Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.
[45] Ekron med Småbyer og Landsbyer;
[46] fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger på Asdodsiden, med tilhørende Landsbyer;
[47] Asdod med Småbyer og Landsbyer; Gaza med Småbyer og Landsbyer indtil Ægyptens Bæk med det store Hav som Grænse.
[48] I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,
[49] Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,
[50] Anab, Esjtemo, Anim,
[51] Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.
[52] Arab, Duma, Esjan,
[53] Janum, Bet Tappua, Afeka,
[54] Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer med Landsbyer.
[55] Maon, Karmel, Zif, Jutta,
[56] Jizre’el, Jokdeam, Zanoa,
[57] Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.
[58] Halhul, Bet Zur, Gedor,
[59] Ma’arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.
[60] Hirjat Ba’al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen to Byer med Landsbyer.
[61] I Ørkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka,
[62] Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.
[63] Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Judæerne ikke drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Judæerne den Dag i Dag.