[1] Da talte Jesus til folket og til sine disipler og sa:
[2] På Mose stol sitter de skriftlærde og fariseerne.
[3] Derfor skal I gjøre og holde alt det de byder eder; men efter deres gjerninger skal I ikke gjøre. For de sier det, men de gjør det ikke;
[4] de binder svære byrder, som er vanskelige å bære, og legger dem på menneskenes skuldrer, men selv vil de ikke røre dem med sin finger.
[5] Men de gjør alle sine gjerninger for å sees av menneskene; for de gjør sine minnesedler brede og sine dusker store,
[6] og de vil gjerne sitte øverst ved gjestebudene og ha de øverste seter i synagogene
[7] og få hilsninger på torvene og kalles rabbi av menneskene.
[8] Men I skal ikke la eder kalle rabbi; for en er eders mester, men I er alle brødre.
[9] Og I skal ikke kalle nogen på jorden eders far; for en er eders far, han som er i himmelen.
[10] Heller ikke skal I la eder kalle lærere; for en er eders lærer, Kristus.
[11] Men den største blandt eder skal være eders tjener.
[12] Den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.
[13] Men ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som lukker himlenes rike for menneskene! for selv går I ikke der inn, og dem som er i ferd med å gå der inn, tillater I ikke å gå inn.
[14] Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Derfor skal I få dess hårdere dom.
[15] Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som farer over hav og land for å vinne en eneste tilhenger, og når han er blitt det, gjør I ham til et helvedes barn, to ganger verre enn I selv er!
[16] Ve eder, I blinde veiledere, som sier: Om nogen sverger ved templet, det er intet; men den som sverger ved gullet i templet, han er bundet!
[17] I dårer og blinde! hvad er størst, gullet, eller templet som helliger gullet?
[18] Og: Om nogen sverger ved alteret, det er intet; men den som sverger ved den offergave som ligger på det, han er bundet.
[19] I blinde! hvad er størst, offergaven, eller alteret som helliger gaven?
[20] Derfor, den som sverger ved alteret, han sverger ved det og ved alt det som ligger på det,
[21] og den som sverger ved templet, han sverger ved det og ved ham som bor i det,
[22] og den som sverger ved himmelen, han sverger ved Guds trone og ved ham som sitter på den.
[23] Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som gir tiende av mynte og anis og karve, og ikke enser det som veier tyngre i loven: rett og barmhjertighet og trofasthet! Dette burde gjøres, og det andre ikke lates ugjort.
[24] I blinde veiledere, som avsiler myggen, men sluker kamelen!
[25] Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som renser beger og fat utvendig, men innvendig er de fulle av rov og griskhet!
[26] Du blinde fariseer! rens først begeret og fatet innvendig, forat det også kan bli rent utvendig!
[27] Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som ligner kalkede graver, som utvendig er fagre å se til, men innvendig er fulle av dødningeben og all urenhet!
[28] Således synes også I utvendig rettferdige for menneskene, men innvendig er I fulle av hykleri og urettferdighet.
[29] Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som bygger profetenes graver og pryder de rettferdiges gravsteder og sier:
[30] Hadde vi levd i våre fedres dager, da hadde vi ikke vært medskyldige med dem i profetenes blod!
[31] Så gir I da eder selv det vidnesbyrd at I er deres barn som slo profetene ihjel;
[32] fyll da også I eders fedres mål!
[33] I slanger! I ormeyngel! hvorledes kan I undfly helvedes dom?
[34] Derfor, se, jeg sender til eder profeter og vismenn og skriftlærde; nogen av dem skal I slå ihjel og korsfeste, og nogen av dem skal I hudstryke i eders synagoger og forfølge fra by til by,
[35] forat det skal komme over eder alt det rettferdige blod som er utøst på jorden, fra den rettferdige Abels blod inntil Sakarias’, Barakias’ sønns blod, han som I slo ihjel mellem templet og alteret;
[36] sannelig sier jeg eder: Alt dette skal komme over denne slekt.
[37] Jerusalem! Jerusalem! du som slår ihjel profetene, og stener dem som er sendt til dig! hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger! Og I vilde ikke.
[38] Se, eders hus skal lates eder øde.
[39] For jeg sier eder: Fra nu av skal I ikke se mig før I sier: Velsignet være han som kommer i Herrens navn!