[1] Men da Ehud var død, blev Israelitterne ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.
[2] Derfor gav han dem til Pris, for Kana’anæerkongen Jabin, som herskede i Hazor; hans Hærfører var Sisera, som boede i Harosjet-Haggojim.
[3] Da råbte Israelitterne til HERREN. Thi Jabin havde 900 Jernvogne, og han trængte Israelitterne hårdt i tyve År.
[4] Profetinden Debora, Lappidots Hustru, var på den Tid Dommer i Israel;
[5] hun sad under Deborapalmen imellem Rama og Betel i Efraims Bjerge, og Israelitterne drog op til hende med deres Retstrætter.
[6] Hun sendte nu Bud efter Barak, Abinoams Søn fra Kedesj i Naftali, og sagde til ham: “Har ikke HERREN, Israels Gud, budt: Bryd op, drag hen på Tabors Bjerg og tag 1,0.000 Mand af Naftali og Zebulon med dig,;
[7] så skal jeg drage Jabins Hærfører Sisera med hans Vogne og Hærstyrke hen til dig ved Kisjonbækken og give ham i din Hånd!”
[8] Barak svarede hende: “Hvis du vil gå med, vil jeg gå; men hvis du ikke går med, går jeg ikke!”
[9] Da sagde hun: “Vel, jeg går med, men så får du ikke Æren af den Færd, du begiver dig ud på, thi HERREN vil overgive Sisera i en Kvindes Hånd!” Så brød Debora op og drog af Sted til Kedesj med Barak.
[10] Barak stævnede nu Zebulon og Naftali sammen i Kedesj, og 10.000 Mand fulgte med ham derop; også Debora gik med.
[11] Men Keniten Heber havde skilt sig fra Keniterne, Moses’s Svigerfader Hobabs Sønner, og slået Telt i Egnen hen imod Elon-Beza’anannim ved Kedesj.
[12] Da Sisera fik Melding om, at Barak, Abinoams Søn, var draget op på Tabors Bjerg,
[13] stævnede han alle sine Stridsvogne, 900 jernbeslagne Vogne, og hele sin Krigsstyrke fra Harosjet Haggojim til Kisjonbækken.
[14] Da sagde Debora til Barak: “Bryd nu op! Thi det er i Dag. HERREN vil give Sisera i din Hånd. Er HERREN ikke draget foran dig?” Barak steg da ned fra Tabors Bjerg, fulgt af de 1,0.000 Mand.
[15] Og foran Barak bragte HERREN Uorden iblandt alle Siseras Stridsvogne og i hele hans Hær. Sisera sprang af sin Vogn og flygtede til Fods;
[16] men Barak satte efter Vognene og Hæren lige til Harosjet Haggojim, og hele Siseras Hær faldt for Sværdet, ikke een blev tilbage.
[17] Sisera var imidlertid flygtet til Fods til Keniten Hebers Hustru Jaels Telt, thi der var Fred imellem Kong Jabin af Hazor og Keniten Hebers Slægt.
[18] Da gik Jael Sisera i Møde og sagde til ham: “Tag dog ind hos mig, Herre, du bar intet at frygte!” Han tog da ind i Teltet hos hende, og hun dækkede ham til med et Tæppe.
[19] Og han sagde til hende: “Giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg er tørstig!” Da åbnede hun Mælkesækken og gav ham at drikke og dækkede ham atter til.
[20] Så sagde han til hende: “Stil dig hen i Teltdøren, og hvis der kommer en og spørger, om der er nogen herinde, så sig nej!”
[21] Men Jael, Hebers Hustru, greb en Teltpæl og tog en Hammer i Hånden, listede sig ind til ham og slog Pælen igennem hans Tinding, så den trængte ned i Jorden; thi han var faldet i dyb Søvn, træt som han var; således døde han.
[22] Og se, Barak, søm forfulgte Sisera, kom forbi. Da gik Jael ham i Møde og sagde til ham: “Kom, jeg skal vise dig den Mand, du søger efter!” Så kom han ind til hende. Og se, der lå Sisera død med Teltpælen gennem Tindingen.
[23] Således lod Gud på den Dag Kana’anæerkongen Jabin bukke under for Israelitterne;
[24] og Israelitternes Hånd faldt hårdere og hårdere på Kana’anæerkongen Jabin, til de fik ham tilintetgjort.