[1] I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika.
[2] Han sagde til sin Moder: “De 1.1,00 Sekel Sølv, du har mistet, og for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv hørte, se, de Penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give dig dem tilbage.” Da sagde hans Moder: “HERREN velsigne dig, min Søn!”
[3] Så gav han sin Moder de 1.1,00 Sekel Sølv tilbage; og Moderen sagde: “Disse Penge helliger jeg HERREN og giver min Søn, for at han kan lave et udskåret og støbt Billede.”
[4] Så gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 Sekel Sølv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udskåret og støbt Billede deraf, og det fik sin Plads i Mikas Hus.
[5] Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en Husgud og indsatte en af sine Sønner til sin Præst.
[6] I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.
[7] Nu var der i Betlehem i Juda en ung Mand af Judas Slægt; han var Levit og boede der som fremmed.
[8] Denne Mand forlod sin By Betlehem i Juda for at slå sig ned som fremmed, hvor det kunde træffe sig, og på sin Vandring kom han til Mikas Hus i Efraims Bjerge.
[9] Da spurgte Mika ham: “Hvorfra kommer du?” Han svarede: “Jeg er Levit og har hjemme i Betlehem i Juda, og jeg er på Vandring for at slå mig ned som fremmed, hvor det kan træffe sig.”
[10] Da sagde Mika til ham: “Tag Ophold hos mig og bliv min Fader og Præst; jeg vil give dig ti Sekel Sølv om Året og holde dig med Klæder og give dig Kosten!”
[11] Så gik Leviten ind på at tage Ophold hos Manden, og den unge Mand var ham som en af hans egne Sønner.
[12] Mika indsatte så Leviten, og den unge Mand blev Præst hos ham og tog Ophold i Mikas Hus.
[13] Da sagde Mika: “Nu ved jeg, at HERREN vil gøre vel imod mig, siden jeg har fået en Levit til Præst!”