[1] Efter Josuas Død adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: “Hvem af os skal først drage op til Kamp mod Kana’anæerne?”
[2] HERREN svarede: “Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans Hånd!”
[3] Juda sagde da til sin Broder Simeon: “Drag op med mig i min Lod og lad os sammen kæmpe med Kana’anæerne, så skal jeg også drage med dig ind i din Lod!” Så gik da Simeon med ham.
[4] Juda drog nu op, og HERREN gav Kana’anæerne og Perizziterne i deres Hånd, så de slog dem i Bezek, 10.000 Mand.
[5] Og da de stødte på Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog Kana’anæerne og Perizziterne.
[6] Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommeltæerne af ham.
[7] Da sagde Adonibezek: “Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne Tommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!” Derpå førte man ham til Jerusalem, og der døde han.
[8] Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild på Byen.
[9] Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana’anæerne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.
[10] Og Juda drog mod Kana’anæerne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj.
[11] Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjaf-Sefer.
[12] Da sagde Kaleb: “Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!”
[13] Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.
[14] Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: “Hvad vil du?”
[15] Hun svarede: “Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!” Da gav Kaleb hende de øvre og de nedre Vandkilder.
[16] Moses’s Svigerfaders, Keniten Kobabs, Sønner, drog sammen med Judæerne op fra Palmestaden til Arads Ørken og bosatte sig hos Amalekiterne.
[17] Juda drog derpå ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana’anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band på Byen; derfor blev den kaldt Horma.
[18] Og Juda indtog Gaza med dets Område, Askalon med dets Område og Ekron med dets Område.
[19] Og HERREN var med Juda, så han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.
[20] Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre Anaksønner bort derfra.
[21] Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Judæerne ikke drevet bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med Judæerne.
[22] Men også Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med dem.
[23] Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz
[24] fik Spejderne Øje på en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde til ham: “Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, så vil vi skåne dig!”
[25] Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derpå huggede de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slægt lod de drage bort,
[26] og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.
[27] Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Småbyer og i Ta’anak og dets Småbyer, Indbyggerne i Dor og dets Småbyer, i Jibleam og dets Småbyer og i Megiddo og dets Småbyer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes Kana’anæerne at blive boende i disse Egne.
[28] Da Israelitterne blev de stærkeste, gjorde de Kana’anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.
[29] Efraim fik ikke Kana’anæerne, som boede i Gezer, drevet bort; men Kana’anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.
[30] Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana’anæerne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere.
[31] Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.
[32] Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana’anæerne, der boede i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.
[33] Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet bort, men bosatte sig midt iblandt Kana’anæerne, der boede i Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres Hoveriarbejdere.
[34] Amoriterne trængte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme ned i Lavlandet;
[35] og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja’albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de Hoveriarbejdere.
[36] Edomiternes Landemærke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og højere op.