[1] Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,
[2] dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;
[3] dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
[4] din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,
[5] Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.
[6] Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
[7] Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
[8] Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,
[9] din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
[10] Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.
[11] Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;
[12] Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.
[13] Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.