[1] På mit Leje om Natten søgte Ham, som min Sjæl har kær, jeg søgte, men fandt ham ikke.
[2] “Så står jeg op og går om i Byen, om På dens Gader og Torve og søger ham, som min Sjæl har kær. “Jeg søgte, men fandt ham ikke.
[3] Vægterne, som færdes i Byen, traf mig: “Så I mon ham, som min Sjæl har kær?”
[4] Knap var jeg kommet forbi dem, så fandt jeg ham, som min Sjæl har kær; jeg greb ham og slap ham ikke, før jeg fik ham ind i min Moders Hus, i hendes Kammer, som fødte mig.
[5] Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
[6] Hvad er det, som kommer fra Ørkenen i Støtter af Røg, omduftet af Myrra og Røgelse, alskens Vellugt?
[7] Se, det er Salomos Bærestol, omgivet af tresindstyve Helte, Israels Helte,
[8] alle med Sværd i Hånd, oplærte til Krig, hver med sit Sværd ved Lænd mod Nattens Rædsler.
[9] Kong Salomo laved sig en Bærekarm af Træ fra Libanon,
[10] gjorde dens Støtter af Sølv, dens Arme af Guld; i Midten er Ibenholt indlagt, Sædet er Purpur.
[11] Jerusalems Døtre, gå ud og se på Kong Salomo, på Kronen, hans Moder kroned ham med på hans Brudefærds Dag, hans Hjertens Glædes Dag!