[1] Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
[2] og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
[3] Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
[4] ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
[5] Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
[6] Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
[7] Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
[8] Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
[9] (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)
[10] så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
[11] Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
[12] thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
[13] men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
[14] Derfor hedder det: “Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!”
[15] Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
[16] så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
[17] Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
[18] Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
[19] så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
[20] og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
[21] og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
[22] Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
[23] thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
[24] Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
[25] I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
[26] for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
[27] for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
[28] Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
[29] Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
[30] Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
[31] Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
[32] Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
[33] Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!