[1] Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
[2] hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn,
[3] iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre,
[4] men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
[5] også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste!
[6] og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
[7] for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
[8] Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
[9] ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
[10] Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
[11] Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden,
[12] at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.
[13] Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
[14] Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
[15] Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
[16] og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
[17] Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
[18] Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.
[19] Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
[20] opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
[21] i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
[22] i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.