[1] Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
[2] med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed
[3] og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
[4] eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;
[5] een Herre, een Tro, een Dåb,
[6] een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
[7] Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
[8] Derfor hedder det: “Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.”
[9] Men dette: “Han opfor,” hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.
[10] Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
[11] Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
[12] til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
[13] indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
[14] for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
[15] men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
[16] ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
[17] Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
[18] formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
[19] de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
[20] Men I have ikke således lært Kristus,
[21] om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,
[22] at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
[23] men fornyes i eders Sinds Ånd
[24] og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
[25] Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
[26] Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
[27] giver ikke heller Djævelen Rum!
[28] Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
[29] Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;
[30] og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
[31] Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
[32] Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.