[1] Den unge Samuel gjorde så Tjeneste for HERREN under Elis Tilsyn. HERRENs Ord var sparsomt i de Dage, et Syn var sjældent.
[2] Ved den Tid - engang da Eli, hvis Øjne var begyndt at blive svage, så han ikke kunde se, lå på sin vante Plads,
[3] og Guds Lampe endnu ikke var gået ud, og Samuel lå og sov i HERRENs Helligdom, hvor Guds Ark stod -
[4] kaldte HERREN: “Samuel, Samuel!” Han svarede: “Her er jeg!”
[5] Og han løb hen til Eli og sagde: “Her er jeg, du kaldte på mig!” Men han sagde: “Jeg kaldte ikke; læg dig kun hen igen!” Og han gik hen og lagde sig.
[6] Da kaldte HERREN atter: “Samuel, Samuel!” Og han gik hen til Eli og sagde: “Her er jeg, du kaldte på mig!” Men han sagde: “Jeg kaldte ikke, min Søn; læg dig kun hen igen!”
[7] Samuel havde nemlig endnu ikke lært HERREN at kende, og HERRENs Ord var endnu ikke åbenbaret ham.
[8] Da kaldte HERREN atter for tredje Gang på Samuel, og han stod op, gik hen til Eli og sagde: “Her er jeg, du kaldte på mig!” Så skønnede Eli, at det var HERREN, der kaldte på Drengen.
[9] Og Eli sagde til Samuel: “Læg dig hen igen, og hvis han kalder på dig, så sig: Tal, HERRE, din Tjener hører!” Så gik Samuel hen og lagde sig på sin Plads.
[10] Da kom HERREN og trådte hen til ham og kaldte ligesom de forrige Gange: “Samuel, Samuel!” Og Samuel svarede: “Tal, din Tjener hører!”
[11] Så sagde HERREN til Samuel: “Se, jeg vil lade noget ske i Israel, som skal få det til at ringe for begge Ører på enhver, som hører derom.
[12] På den Dag vil jeg lade alt, hvad jeg har talt om Elis Slægt, opfyldes på ham, alt fra først til sidst.
[13] Du skal kundgøre ham, at jeg har dømt hans Slægt for evigt, fordi han vidste, at hans Sønner ringeagtede Gud, og dog ikke talte dem alvorligt til.
[14] Derfor har jeg svoret over Elis Hus: Visselig, Elis Hus’s Brøde skal aldrig i Evighed sones ved Slagtofre eller Afgrødeofre!”
[15] Samuel blev nu liggende til Morgen, og tidligt næste Morgen åbnede han Døren til HERRENs Hus; men Samuel turde ikke omtale Synet for Eli.
[16] Da kaldte Eli på Samuel og sagde: “Min Søn Samuel!” Han svarede: “Her er jeg!”
[17] Da sagde han: “Hvad var det,han sagde til dig? Dølg det ikke for mig! Gud ramme dig både med det ene og det andet, hvis du dølger noget af, hvad han sagde!”
[18] Så fortalte Samuel ham det hele uden at dølge noget. Da sagde han: “Han er HERREN; han gøre,hvad ham tykkes bedst!”
[19] Samuel voksede nu til og HERREN var med ham og lod ikke et eneste af sine Ord falde til Jorden.
[20] Og hele Israel fra Dan til Be’ersjeba forstod, at Samuel virkelig var kaldet til HERRENs Profet.
[21] Og HERREN vedblev at lade sig til Syne i Silo; thi HERREN åbenbarede sig for Samuel.