[1] Samuel sagde til Saul: “Det var mig, HERREN sendte for at salve dig til konge over hans Folk Israel; lyd nu HERRENs Røst.
[2] Så siger Hærskarers HERRE: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da de stillede sig i Vejen for det på Vandringen op fra Ægypten.
[3] Drag derfor hen og slå Amalek og læg Band på dem og på alt, hvad der tilhører dem; skån dem ikke, men dræb både Mænd og Kvinder, Børn og diende, Okser og Får, Kameler og Æsler!”
[4] Så stævnede Saul Folket sammen og mønstrede dem i Telaim, 200.000 Mand Fodfolk og 10.000 Mand af Juda.
[5] Derpå drog Saul mod Amaleks By og lagde Baghold i Dalen.
[6] Men Saul sagde til Keniterne: “Skil eder fra Amalekiterne og gå eders Vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I viste jo Venlighed mod alle Israeliterne, dengang de drog op fra Ægypten!” Så trak Keniterne sig tilbage fra Amalek.
[7] Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger østen for Ægypten,
[8] og tog Kong Agag af Amalek levende til Fange. På alt Folket lagde han Band og huggede dem ned med Sværdet;
[9] men Saul og Folket skånede Agag og det bedste af Småkvæget og Hornkvæget, de fede og velnærede Dyr, alt det bedste; de vilde ikke lægge Band på dem,men på alt det dårlige og værdiløse Kvæg lagde de Band.
[10] Da kom HERRENs Ord til Samuel således:
[11] “Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har vendt sig fra mig og ikke holdt mine Befalinger!” Da vrededes Samuel og råbte til HERREN hele Natten.
[12] Næste Morgen tidlig, da Samuel vilde gå Saul i Møde, blev der meldt ham: “Saul kom til Karmel og rejste sig et Mindesmærke der; så vendte han om og drog videre ned til Gilgal!”
[13] Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: “HERREN velsigne dig! Jeg har holdt HERRENs Befaling!”
[14] Men Samuel sagde: “Hvad er det for en Brægen af Småkvæg, som når mit Øre, og Brølen af Hornkvæg, jeg hører?”
[15] Saul svarede: “De tog dem med fra Amalekiterne; thi Folket skånede det bedste af Småkvæget og Hornkvæget for at ofre det til HERREN din Gud; på det andet derimod lagde vi Band!”
[16] Da sagde Samuel til Saul: “bet er nok! Jeg vil kundgøre dig, hvad HERREN i Nat har sagt mig!” Han svarede: “Tal!”
[17] Da sagde Samuel: “Om du end ikke regner dig selv for noget, er du så ikke Høvding for Israels Stammer, og salvede HERREN dig ikke til Konge over Israel?
[18] Og HERREN sendte dig af Sted med den Befaling: Gå hen og læg Band på Amalekiterne, de Syndere, og før Krig imod dem, indtil du har udryddet dem!
[19] Hvorfor adlød du da ikke HERRENs Røst, men styrtede dig over Byttet og gjorde, hvad der er ondt i HERRENs Øjne?”
[20] Saul svarede Samuel: “Jeg adlød HERRENs Røst og gik, hvor HERREN sendte mig hen; jeg har bragt Kong Agag af Amalek med og lagt Band på Amalek;
[21] men Folket tog Småkvæg og Hornkvæg af Byttet, det bedste af det bandlyste, for at ofre det til HERREN din Gud i Gilgal.”
[22] Men Samuel sagde: “Mon HERREN har lige så meget Behag i Brændofre og Slagtofre som i Lydighed mod HERRENs Høst? Nej, at adlyde er mere værd end Slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end Væderfedt;
[23] thi Genstridighed er Trolddomssynd, og Egenrådighed er Afgudsbrøde. Fordi du har forkastet HERRENs Ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være Konge!”
[24] Da sagde Saul til Samuel: “Jeg har syndet, thi jeg har overtrådt HERRENs Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og føjede dem:
[25] tilgiv mig dog nu min Synd og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN!”
[26] Men Samuel sagde til Saul: “Jeg vender ikke tilbage med dig; fordi du har forkastet HERRENs Ord, har HERREN forkastet dig, så du ikke mer skal være Konge over Israel!”
[27] Derpå vendte Samuel sig for at gå, men Saul greb fat i hans Kappeflig, så den reves af.
[28] Da sagde Samuel til ham: “HERREN har i Dag revet Kongedømmet over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end du!
[29] Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!”
[30] Saul sagde: “Jeg har syndet; men vis mig dog Ære for mit Folks Ældste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN din Gud!”
[31] Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad HERREN.
[32] Derpå sagde Samuel: “Bring Kong Agag af Amalek hid til mig!” Og Agag gik frejdigt hen til ham og sagde: “Visselig, nu er Dødens Bitterhed svundet!”
[33] Da sagde Samuel: “Som dit Sværd har gjort Kvinder barnløse, skal din Moder blive barnløs fremfor andre Kvinder!” Derpå sønderhuggede Samuel Agag for HERRENs Åsyn i Gilgal.
[34] Samuel begav sig så til Rama, mens Saul drog op til sit Hjem i Sauls Gibea.
[35] Og Samuel så ikke mere Saul indtil sin Dødedag; thi Samuel sørgede over Saul. HERREN angrede, at han havde gjort Saul til Konge over Israel;