[1] Men David sagde til sig selv: “Jeg falder dog en skønne Dag for Sauls Hånd. Jeg har ingen anden udvej end at søge Tilflugt i Filisternes Land; så opgiver Saul at søge efter mig nogetsteds i Israels Land, og jeg er uden for hans Rækkevidde!”
[2] David brød da op og drog med sine 600 Mænd over til Maoks Søn, Kong Akisj af Gat;
[3] og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine Mænd, som havde deres Familier med, ligesom David havde sine to Hustruer med, Ahinoam fra Jizre’el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru.
[4] Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op at søge efter ham.
[5] Men David sagde til Akisj: “Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, lad mig så få et Sted at bo i en af Byerne ude i Landet, thi hvorfor skal din Træl bo hos dig i Hovedstaden?”
[6] Akisj lod ham da med det samme få Ziklag; og derfor tilhører Ziklag endnu den Dag i Dag Judas Konger.
[7] Den Tid, David boede i Filisternes Land, udgjorde et År og fire Måneder.
[8] Og David og hans Mænd drog op og plyndrede hos Gesjuriterne, Gizriterne og Amalekiterne; thi de boede i Landet fra Telam hen imod Sjur og hen til Ægypten;
[9] og når David plyndrede Landet, lod han hverken Mænd eller Kvinder blive i Live, men Småkvæg, Hornkvæg, Æsler, Kameler og Klæder tog han med; når han så vendte tilbage og kom til Akisj,
[10] og han spurgte: “Hvor hærgede I denne Gang?” svarede David: “Idet judæiske Sydland!” eller: “I det jerame’elitiske Sydland!” eller: “I det kenitiske Sydland!”
[11] David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at måtte tage dem med til Gat; thi han tænkte: “De kunde røbe os og sige: Det og det har David gjort!” Således bar han sig ad, al den Tid han opholdt sig i Filisternes Land.
[12] Derfor fik Akisj Tillid til David, idet han tænkte: “Han har gjort sig grundig forhadt hos sit Folk Israel; han vil tjene mig for stedse!”