[1] Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
[2] og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
[3] og spiste alle den samme åndelige Mad
[4] og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
[5] Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
[6] Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.
[7] Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: “Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.”
[8] Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.
[9] Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
[10] Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
[11] Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
[12] Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!
[13] Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.
[14] Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
[15] Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
[16] Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
[17] Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.
[18] Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
[19] Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
[20] Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder.
[21] I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.
[22] Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
[23] Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
[24] Ingen søge sit eget, men Næstens!
[25] Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
[26] thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
[27] Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
[28] Men dersom nogen siger til eder: “Dette er Offerkød,” da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
[29] Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
[30] Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
[31] Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
[32] Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
[33] ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.