[1] Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes
[2] til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Sted påkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:
[3] Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
[4] Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nåde, som blev givet eder i Kristus Jesus,
[5] at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,
[6] ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,
[7] så at I ikke stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse,
[8] han, som også skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige på vor Herres Jesu Kristi Dag,
[9] Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.
[10] Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke må findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.
[11] Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Bloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.
[12] Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.
[13] Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus’s Navn?
[14] Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus,
[15] for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.
[16] Dog, jeg døbte også Stefanas’s Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden.
[17] Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
[18] Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.
[19] Thi der er skrevet: “Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet.”
[20] Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Dårskab?
[21] Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Dårskab at frelse dem, som tro,
[22] eftersom både Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,
[23] vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Dårskab,
[24] men for selve de kaldede både Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.
[25] Thi Guds Dårskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.
[26] Thi ser, Brødre! på eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;
[27] men det, som var Dårskab for Verden udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;
[28] og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,
[29] for at intet Kød skal rose sig for Gud.
[30] Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, både Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;
[31] for at, som der er skrevet: “Den, som roser sig, rose sig af Herren!”