[1] Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin Søn Salomo til Konge over Israel.
[2] Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne.
[3] Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, og deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38.000.
[4] “Af dem,” sagde han, “skal 24.000 forestå Arbejdet ved HERRENs Hus, 6.000 være Tilsynsmænd og Dommere,
[5] 4.000 være Dørvogtere og 4.000 love HERREN med de instrumenter, jeg har ladet lave til Lovsangen.”
[6] Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner Gerson, Kehat og Merari.
[7] Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim’i;
[8] Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre;
[9] Sjim’is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var Overhoveder for Ladans Fædrenehuse.
[10] Sjim’is Sønner: Jahat,Ziza, Je’usj og Beri’a. Disse fire var Sjim’is Sønoer.
[11] Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je’usj og Beri’a havde ikke mange Sønner og regnedes derfor for eet Fædrenehus, eet Embedsskifte.
[12] Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire;
[13] Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine Sønner til at helliges som højhellig til evig Tid, til at tænde Offerild for HERRENs Åsyn, til at tjene ham og velsigne i hans Navn til evig Tid.
[14] Den Guds Mand Moses’s Sønner regnedes derimod til Levis Stamme.
[15] Moses’s Sønner: Gersom og Eliezer;
[16] Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved;
[17] Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved; andre Sønner havde Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner var overmåde talrige.
[18] Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved.
[19] Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam’am den fjerde.
[20] Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.
[21] Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner: El’azar og Kisj.
[22] El’azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner, men kun Døtre, som deres Brødre, Kisj’s Sønner, ægtede.
[23] Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.
[24] Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse, Overhovederne for Fædrenehusene, de, som mønstredes ved Optælling af Navnene, Hoved for Hoved, de, som udførte Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus, fra Tyveårsalderen og opefter.
[25] Thi David tænkte: “HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro og taget Boligi Jerusalem for evigt;
[26] derfor behøver Leviterne heller ikke mere at bære Boligen og alle de Ting, som hører til dens Tjeneste.”
[27] (Ifølge Davids sidste Forordninger regnes Tallet på Leviterne fra Tyveårsalderen og opefter).
[28] Men deres Plads er ved Arons Sønners Side, for at de kan udføre Tjenesten i HERRENs Hus; de skal tage sig af Forgårdene, Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der skal udføres i Guds Hus;
[29] de skal sørge for Skuebrødene, Melet til Afgrødeofrene, de usyrede Fladbrød, Panden, Dejgen og alle Rum- og Længdemål;
[30] hver Morgen skal de stå og love og prise HERREN, ligeså om Aftenen,
[31] og hver Gang der ofres Brændofre til HERREN på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne; i det fastsatte Antal efter den for dem gældende Forskrift skal de altid stå for HERRENs Åsyn.
[32] Således skal de tage Vare på, hvad der er at varetage ved Åbenbaringsteltet og ved det hellige og hjælpe deres Brødre, Arons Sønner, med Tjenesten i HERRENs Hus.