Skip to content
Opens in a new window

[1] Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han fratog Filisterne Gat med Småbyer.

[2] Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids skatskyldige Undersåtter.

[3] Ligeledes slog David Kong Hadar’ezer af Zoba i Nærheden af Hamat, da han var draget ud for at underlægge sig Egnene ved Eufratfloden.

[4] David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand Fodfolk og lod alle Hestene lamme på hundrede nær, som han skånede.

[5] Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar’ezer af Zoba til Hjælp, slog David 22.000 Mand af Aramæerne.

[6] Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.

[7] Og David tog de Guldskjolde, Hadar’ezers Folk havde båret, og bragte dem til Jerusalem;

[8] og fra Hadar’ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte David Kobber i store Mængder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Søjlerne og Kobbersagerne lave.

[9] Men da Kong To’u af Hamat hørte, at David havde slået hele Kong Hadar’ezer af Zobas Stridsmagt,

[10] sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadar’ezer og slået ham - Hadar’ezer havde nemlig ligget i Krig med To’u - og han medbragte alle Hånde Sølv-, Guld og Kobbersager.

[11] Også dem helligede Kong David HERREN tillige med det Sølv og Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab, Ammoniterne, Filisterne og Amalek.

[12] Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen, 18.000 Mand;

[13] derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev Davids Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.

[14] Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og Retfærdighed mod hele sit Folk.

[15] Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler;

[16] Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars Søn, var Præster; Sjavsja var Statsskriver;

[17] Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Sønner var de ypperste ved Kongens Side.

Første Krønikebog — Chapters