[1] HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
[2] Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
[3] Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
[4] Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
[5] Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
[6] Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
[7] Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
[8] Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
[9] Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
[10] Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
[11] De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
[12] Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
[13] Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
[14] De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
[15] Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
[16] Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
[17] Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
[18] For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
[19] Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
[20] Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
[21] Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
[22] Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?