[1] Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
[2] Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
[3] og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
[4] ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
[5] Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
[6] Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
[7] Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
[8] Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: “Du skal elske din Næste som dig selv”, gøre I ret;
[9] men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
[10] Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
[11] Thi han, som sagde: “Du må ikke bedrive Hor,” sagde også: “Du må ikke slå ihjel.” Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
[12] Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
[13] Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
[14] Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
[15] Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
[16] og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?
[17] Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
[18] Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
[19] Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.
[20] Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
[21] Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?
[22] Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
[23] og Skriften blev opfyldt, som siger: “Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed”, og han blev kaldet Guds Ven.
[24] I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
[25] Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
[26] Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.