[1] Derpå kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: “Vi er jo dit Kød og Blod!
[2] Allerede før i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over Israel!”
[3] Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og Kong David sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel.
[4] David var tredive År, da han blev Konge, og han herskede fyrretyve År.
[5] I Hebron herskede han over Juda syv År og seks Måneder, og i Jerusalem herskede han tre og tredive År over hele Israel og Juda.
[6] Derpå drog Kongen med sine Mænd til Jerusalem mod Jebusiterne, som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: “Her kan du ikke trænge ind, thi blinde og lamme vil slå dig tilbage!” Dermed vilde de sige: “David kommer ikke herind!”
[7] Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
[8] På den Dag sagde David: “Enhver, som trænger frem til Vandledningen og slår en Jebusit, de halte og blinde, som Davids Sjæl hader, skal være Øverste og Hærfører”. Derfor siger man: “En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!”
[9] Så tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og han befæstede Byen rundt om fra Millo og indefter.
[10] Og David blev mægtigere og mægtigere; HERREN, Hærskarers Gud, var med ham.
[11] Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Tømmermænd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus.
[12] Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
[13] David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustruer, efter at han var kommet dertil fra Hebron, og der fødtes ham flere Sønner og Døtre.
[14] Navnene på dem, som fødtes ham i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
[15] Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia,
[16] Elisjama, Ba’aljada og Elifelet.
[17] Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen,
[18] medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
[19] David rådspurgte da HERREN: “Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?” Og HERREN svarede David: “Drag op, thi jeg vil give Filisterne i din Hånd!”
[20] Så drog David til Ba’al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde han: “HERREN har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand bryder igennem!” Derfor kalder man Stedet Ba’al-Perazim.
[21] Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans Mænd tog dem.
[22] Men Filisterne bredte sig på ny i Refaimdalen.
[23] Da David rådspurgte HERREN, svarede han: “Drag ikke imod dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
[24] Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du skynde dig, thi så er HERREN draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær!”
[25] David gjorde, som HERREN bød,og slog Filisterne fra Gibeon til hen imod Gezer.