[1] En gammel Mand må du ikke skælde på, men forman ham som en Fader, unge Mænd som Brødre,
[2] gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.
[3] Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;
[4] men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud.
[5] Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag;
[6] men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.
[7] Forehold dem også dette, for at de må være ulastelige.
[8] Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.
[9] En Enke kan udnævnes når hun er ikke yngre end tresindstyve År, har været een Mands Hustru,
[10] har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning.
[11] Men afvis unge Enker; thi når de i kødelig Attrå gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes
[12] og have så den Dom, at de have sveget deres første Tro.
[13] Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men også at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt.
[14] Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
[15] Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.
[16] Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de virkelige Enker.
[17] De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.
[18] Thi Skriften siger: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker;” og: “Arbejderen er sin Løn værd.”
[19] Tag ikke imod noget Klagemål imod en Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
[20] Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Åsyn, for at også de andre må have Frygt.
[21] Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles Åsyn, at du vogter på dette uden Partiskhed, så du intet gør efter Tilbøjelighed.
[22] Vær ikke hastig til at lægge Hænder på nogen, og gør dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!
[23] Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jævnlige Svagheder.
[24] Nogle Menneskers Synder ere åbenbare og gå forud til Dom; men for nogle følge de også bagefter.
[25] Ligeledes ere også de gode Gerninger åbenbare, og de, som det forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.