[1] Den Tale er troværdig; dersom nogen begærer en Tilsynsgerning har han Lyst til en skøn Gerning.
[2] En Tilsynsmand bør derfor være ulastelig, een Kvindes Mand, ædruelig, sindig, høvisk, gæstfri, dygtig til at lære andre;
[3] ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, men mild, ikke kivagtig, ikke pengegridsk;
[4] en Mand, som forestår sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed;
[5] (dersom en ikke veed at forestå sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne sørge for Guds Menighed?)
[6] ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens Dom.
[7] Men han bør også have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor; for at han ikke skal falde i Forhånelse og Djævelens Snare.
[8] Menighedstjenere bør ligeledes være ærbare, ikke tvetungede, ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding,
[9] bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed.
[10] Men også disse skulle først prøves, og siden gøre Tjeneste, hvis de ere ustrafelige.
[11] Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige, tro i alle Ting.
[12] En Menighedstjener skal være een Kvindes Mand og forestå sine Børn og sit eget Hus vel.
[13] Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen på Kristus Jesus.
[14] Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg håber at komme snart til dig;
[15] men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man bør færdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Søjle og Grundvold.
[16] Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev åbenbaret i Kød, blev retfærdiggjort i Ånd, set af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.