[1] Det annet lodd kom ut for Simeon, for Simeons barns stamme efter deres ætter; den arvelodd de fikk, lå inne i Judas barns arvelodd.
[2] Til deres arvelodd hørte: Be’er-seba og Seba og Molada
[3] og Hasar-Sual og Bala og Esem
[4] og Eltolad og Betul og Horma
[5] og Siklag og Bet-Hammarkabot og Hasar-Susa
[6] og Bet-Lebaot og Saruhen - tretten byer med tilhørende landsbyer;
[7] A’in, Rimmon og Eter og Asan - fire byer med tilhørende landsbyer,
[8] og alle de landsbyer som lå rundt omkring disse byer inntil Ba’alat-Be’er, Rama i sydlandet. Dette var den arvelodd som Simeons barns stamme fikk efter sine ætter.
[9] Av den del som blev tilmålt Judas barn, fikk Simeons barn sin arvelodd, for Judas barns del var for stor for dem; derfor fikk Simeons barn sin arvelodd inne i deres arvelodd.
[10] Det tredje lodd kom ut for Sebulons barn efter deres ætter; grensen for deres arvelodd gikk til Sarid.
[11] Deres grense gikk i vest op til Marala, støtte til Dabbeset og nådde den bekk som løper østenfor Jokneam.
[12] Mot øst, mot solens opgang, bøide den sig fra Sarid bort til Kislot-Tabors enemerker og gikk frem til Haddaberat og op til Jafia.
[13] Derfra gikk den mot øst, mot solens opgang, over til Gat-Hefer og Et-Kasin, og frem til Rimmon, som strekker sig bort til Hannea.
[14] Så svinget grensen omkring dette sted nordover til Hannaton og endte i Jiftah-El-dalen.
[15] Dessuten fikk de Kattat og Nahalal og Simron og Jidala og Betlehem, i alt tolv byer med tilhørende landsbyer.
[16] Dette var Sebulons barns arvelodd efter deres ætter, disse byer med tilhørende landsbyer.
[17] For Issakar kom det fjerde lodd ut, for Issakars barn efter deres ætter.
[18] I deres land lå Jisre’ela og Hakkesullot og Sunem
[19] og Hafara’im og Sion og Anaharat
[20] og Harabbit og Kisjon og Ebes
[21] og Remet og En-Gannim og En-Hadda og Bet-Passes;
[22] og grensen støtte til Tabor og Sahasuma og Bet-Semes, og den endte ved Jordan - seksten byer med tilhørende landsbyer.
[23] Dette var den arvelodd som Issakars barns stamme fikk efter sine ætter, byene med tilhørende landsbyer.
[24] Det femte lodd kom ut for Asers barns stamme efter deres ætter.
[25] I deres land lå Helkat og Hali og Beten og Aksaf
[26] og Allammelek og Amad og Misal, og grensen støtte mot vest til Karmel og Sihor-Libnat.
[27] Så vendte den sig østover til Bet-Dagon, støtte til Sebulon og Jiftah-El-dalen, nordenfor Bet-Haemek og Ne’iel, og gikk så frem til Kabul i nord.
[28] Dessuten fikk de Ebron og Rehob og Hammon og Kana, helt til det store Sidon.
[29] Så vendte grensen sig mot Harama og holdt frem til den faste by Tyrus, vendte sig derefter mot Hosa og endte ute ved havet, ikke langt fra Aksib.
[30] Dessuten fikk de Umma og Afek og Rehob, i alt to og tyve byer med tilhørende landsbyer.
[31] Dette var den arvelodd som Asers barns stamme fikk efter sine ætter, disse byer med tilhørende landsbyer.
[32] For Naftalis barn kom det sjette lodd ut, for Naftalis barn efter deres ætter.
[33] Deres grense gikk fra Helef, fra eken ved Sa’anannim, om Adami-Hannekeb og Jabne’el frem til Lakkum og endte ved Jordan.
[34] Så vendte grensen sig vestover til Asnot-Tabor og holdt frem til Hukkok og støtte i syd til Sebulon og i vest til Aser og i øst til Juda ved Jordan.
[35] Av faste byer var der: Hassiddim, Ser og Hammat, Rakkat og Kinneret
[36] og Adama og Harama og Hasor
[37] og Kedes og Edre’i og En-Hasor
[38] og Jiron og Migdal-El, Horem og Bet-Anat og Bet-Semes, i alt nitten byer med tilhørende landsbyer.
[39] Dette var den arvelodd som Naftalis barns stamme fikk efter sine ætter, byene med tilhørende landsbyer.
[40] For Dans barns stamme efter deres ætter kom det syvende lodd ut.
[41] I det land de fikk til arvelodd, lå Sora og Estaol og Ir-Semes
[42] og Sa’alabbin og Ajalon og Jitla
[43] og Elon og Timnata og Ekron
[44] og Elteke og Gibbeton og Ba’alat
[45] og Jehud og Bene-Berak og Gat-Rimmon
[46] og Me-Hajarkon og Harakkon med bygdene bortimot Joppe.
[47] Men Dans barns land blev for trangt for dem, og Dans barn drog op og førte krig mot Lesem; de inntok det og slo det med sverdets egg og tok det i eie og bodde der, og de kalte Lesem Dan efter sin stamfar Dan.
[48] Dette var den arvelodd som Dans barns stamme fikk efter sine ætter, disse byer med tilhørende landsbyer.
[49] Så var de da ferdig med å skifte ut landet efter dets grenser. Og Israels barn gav Josva, Nuns sønn, en arvelodd mellem sig;
[50] efter Herrens befaling gav de ham den by han bad om, Timnat-Serah på Efra’im-fjellet, og han bygget op byen og bosatte sig der.
[51] Dette var de arvelodder som Eleasar, presten, og Josva, Nuns sønn, og overhodene for familiene i Israels barns stammer skiftet ut ved loddkasting i Silo for Herrens åsyn, ved inngangen til sammenkomstens telt. Således var de ferdig med å skifte ut landet.