[1] Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn.
[2] Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: “Hvad betyder de?” Han svarede: “Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem.”
[3] Så lod HERREN mig se fire Smede.
[4] Jeg spurgte: “Hvad kommer de for?” Og han svarede: “Hine er de Horn, som spredte Juda, så det ikke kunde løfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvæsse Økser til at slå Hornene til Jorden på de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det.”
[5] Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Målesnor i Hånden.
[6] Jeg spurgte: “Hvor skal du hen?” Han svarede: “Hen at måle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.”
[7] Og se, Engelen, som talte med mig, trådte frem, og en anden Engel trådte frem over for ham,
[8] og han sagde til ham: “Løb ben og sig til den unge Mand der: Som åbent Land skal Jerusalem ligge, så mange Mennesker og Dyr skal der være i det.
[9] Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det.
[10] Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.
[11] Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!
[12] Thi så siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten.
[13] Thi se, jeg svinger min Hånd imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig.
[14] Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN.”
[15] Og mange Folk skal på hin Dag slutte sig til HERREN og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig.
[16] Og HERREN tager Juda til Arvelod på den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem.
[17] Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.