Skip to content
Opens in a new window

[1] Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over alt kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner;

[2] også over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de Dage.

[3] Og jeg lader ske Tegn på Himmelen og på Jorden, Blod, Ild og Røgstøtter.

[4] Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HERRENs store og frygtelige Dag kommer.

[5] Men enhver, som påkalder HERRENs Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder.

[6] Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne,

[7] samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land,

[8] kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.

[9] Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved,

[10] I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge

[11] og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem.

[12] Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved.

[13] Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, så sandt HERREN har talet.

[14] Råb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle våbenføre Mænd komme og drage op!

[15] Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: “Jeg er en Helt!”

[16] Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, HERRE!

[17] Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.

[18] Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab.

[19] Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HERRENs Dag i Opgørets Dal.

[20] Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.

[21] HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Himmelen og Jorden skælver. Men HERREN er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn.

[22] Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor på Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem.

[23] På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en kilde skal vælde frem fra HERRENs Hus og vande Akaciedalen.

[24] Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod.

[25] Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt.

[26] Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HERREN bor på Zion.

Joel — Chapters