[1] Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!
[2] Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!
[3] Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.
[4] Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;
[5] thi hver skal bære sin egen Byrde.
[6] Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham.
[7] Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste.
[8] Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden.
[9] Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.
[10] Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!
[11] Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd!
[12] Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors’s Skyld.
[13] Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød.
[14] Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden.
[15] Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning.
[16] Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
[17] Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på mit Legeme:
[18] Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.