[1] Følgende er de Overhoveder over Fædrenehusene og de i deres Slægtsfortegnelser opførte, som drog op med mig fra Babel under Kong Artaxerxes’s Regering:
[2] Af Pinehas’s Efterkommere Ger som; af Itamars Efterkommere Daniel; af Davids Efterkommere Hattusj,
[3] Sjekanjas Søn; af Par’osj’s Efterkommere Zekarja, i hvis Slægtsfortegnelse der var opført 150 Mandspersoner;
[4] af Pahat-Moabs Efterkommere Eljoenaj, Zerajas Søn, med 200 Mandspersoner;
[5] af Zattus Efterkommere Sjekanja, Jahaziels Søn, med 300 Mandspersoner;
[6] af Adins Efterkommere Ebed. Jonatans Søn, med 50 Mandspersoner;
[7] af Elams Efterkommere Jesja’ja. Ataljas Søn, med 70 Mandspersoner;
[8] af Sjefatjas Efterkommere Zebadja, Nikaels Søn, med 80 Mandspersoner;
[9] af Joabs Efterkommere ‘Obadja. Jehiels’ Søn, med 218 Mandspersoner;
[10] af Banis Efterkommere Sjelomit, Josifjas Søn, med 160 Mandspersoner;
[11] af Bebajs Efterkommere Zekarja, Bebajs Søn, med 28 Mandspersoner;
[12] af Azgads Efterkommere Johanan, Hakkatans Søn, med 110 Mandspersoner;
[13] af Adonikams Efterkommere de sidst komne, nemlig Elifelet. Je’iel og Sjemaja, med 60 Mandspersoner;
[14] af Bigvajs Efterkommere Utaj og Zabud med 70 Mandspersoner.
[15] Og jeg samlede dem ved den Flod, der løber ad Ahava til, og vi lå lejret der i tre Dage. Men da jeg tog Folket og Præsterne nærmere i Øjesyn, fandt jeg ingen Leviter der.
[16] Jeg sendte derfor Overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og Lærerne Jojarib og Elnatan hen
[17] og bød dem gå til Overhovedet Iddo i Byen Kasifja, idet jeg lagde dem de Ord i Munden, hvormed de skulde overtale Iddo og hans Brødre i Byen Kasifja til at sende os Tjenere til vor Guds Hus;
[18] og eftersom vor Guds gode Hånd var over os, sendte de os en forstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels Søn Levis Søn, Sjerebja med hans Sønner og Brødre, atten Mand
[19] og Hasjabja og Jesja’ja af Meraris Efterkommere med deres Brødre og Sønner, tyve Mand,
[20] og af Tempeltrællene, som David og Øversterne havde stillet til Leviternes Tjeneste, 220 Tempeltrælle, alle med Navns Nævnelse.
[21] Så lod jeg der ved Floden Ahava udråbe en Faste til Ydmygelse for vor Guds Åsyn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse for os og vore Familier og Ejendele;
[22] thi jeg undså mig ved at bede Kongen om Krigsfolk og Ryttere til at hjælpe os undervejs mod Fjenden, eftersom vi havde sagt til Kongen: Vor Guds Hånd er over alle; der søger ham, og hjælper dem, men hans Vælde og Vrede kommer over alle dem, der forlader ham.
[23] Så fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bønbørte os.
[24] Derpå udvalgte jeg tolv af Præsternes Øverster og Sjerebja og Hasjabja og ti af deres Brødre;
[25] og dem tilvejede jeg Sølvet og Guldet og gav dem Karrene, den Offerydelse til vor Guds Hus, som Kongen, hans Rådgivere og Fyrster og alle de der boende Israeliter havde ydet;
[26] jeg tilvejede dem af Sølv 650 Talenter, Sølvkar til en Værdi af 100 Talenter, af Guld 100 Talenter,
[27] tyve Guldbægre til 1.000 Darejker og to Kar af fint, guldglinsende Kobber, kostbare som Guld.
[28] Så sagde jeg til dem: I er helliget HERREN, og Karrene er helliget, og Sølvet og Guldet er en frivillig Gave til HERREN, eders Fædres Gud;
[29] våg derfor over det og vogt på det, indtil I i Påsyn af Præsternes og Leviternes Øverster og Israels Fædrenehuses Øverster vejer det ud i Jerusalem i Kamrene i HERRENs Hus!”
[30] Da modtog Præsterne og Leviterne det tilvejede, Sølvet og Guldet og Karrene, for at bringe det til vor Guds Hus i Jerusalem.
[31] Så brød vi op fra Floden Ahava på den tolvte Dag i den første Måned for at drage til Jerusalem; og vor Guds Hånd var over os, så han frelste os fra Fjendernes og Røvernes Hånd undervejs.
[32] Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i tre Dage;
[33] og på den fjerde Dag blev Sølvet, Guldet og Karrene afvejet i vor Guds Hus og overgivet Præsten Meremot, Urijas Søn, tillige med El’azar, Pinehas’s Søn, og Leviterne Jozabad, Jesuas Søn, og Noadja, Binnujs Søn,
[34] alt sammen efter Tal og Vægt, og hele Vægten blev optegnet: På samme Tid
[35] bragte de, der kom fra Fangenskabet, de, der havde været i Landflygtighed, Brændofre til Israels Gud: 12 Tyre for hele tsrael, 96 Vædre, 77 Lam og 12 Gedebukke til Syndofre, alt sammen som Brændoffer til HERREN.
[36] Og de overgav Kongens Befalinger til Kongens Satraper og Statholderne hinsides Floden, og disse ydede Folket og Guds Hus deres Hjælp.