Skip to content
Opens in a new window

[1] Gud talede alle disse Ord og sagde:

[2] Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

[3] Du må ikke have andre Guder end mig.

[4] Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

[5] du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

[6] men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

[7] Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

[8] Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

[9] I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

[10] men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

[11] Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.

[12] Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!

[13] Du må ikke slå ihjel!

[14] Du må ikke bedrive Hor!

[15] Du må ikke stjæle!

[16] Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

[17] Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

[18] Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

[19] og de sagde til Moses: “Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!”

[20] Men Moses svarede Folket: “Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder.”

[21] Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

[22] HERREN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

[23] I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

[24] Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

[25] Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

[26] Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

2 Mosebog — Chapters