[1] Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.
[2] Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden.
[3] Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.
[4] Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.
[5] Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
[6] for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.
[7] I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.
[8] Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.
[9] Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger
[10] og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;
[11] hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.
[12] Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
[13] så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I!
[14] Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd.
[15] Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
[16] Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
[17] Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.
[18] I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.
[19] I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!
[20] I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.
[21] I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.
[22] I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.
[23] Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,
[24] da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.
[25] Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.