[1] Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræde.
[2] Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre, utaknemmelige, ryggesløse,
[3] ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden Kærlighed til det gode,
[4] forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske Vellyst, end de elske Gud,
[5] som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og fra disse skal du vende dig bort!
[6] Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde Begæringer
[7] og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse.
[8] Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen.
[9] Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive åbenbart for alle, ligesom også hines blev.
[10] Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro, Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed,
[11] i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg har udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle.
[12] Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skulle forfølges.
[13] Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; de forføre og forføres.
[14] Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det,
[15] og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus.
[16] Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttig til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed,
[17] for at Guds-Mennesket må vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning.