[1] Profeten Elisa kaldte en af Profetsønnerne til sig og sagde til ham: “Omgjord dine Lænder, tag denne Flaske Olie med og drag til Ramot i Gilead.
[2] Når du kommer derhen, opsøg så Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn; gå hen og få ham til at stå op fra sine Fæller og før ham ind i det inderste Hammer;
[3] tag så Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord: Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter skal du lukke Døren op og flygte ufortøvet!”
[4] Den unge Mand, Profetens Tjener, drog så til Ramot i Gilead;
[5] og da han kom derhen, traf han Hærførerne siddende sammen. Han sagde da: “Jeg har et Ærinde til dig, Hærfører!” Jehu spurgte: “Til hvem af os?” Han svarede: “Til dig, Hærfører!”
[6] Så rejste han sig og gik ind i Huset; der gød han Olien ud over hans Hoved og sagde til ham: “Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg salver dig til Konge over HERRENs Folk, over Israel!
[7] Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, så jeg får Hævn over Jesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENsjeneres Blod.
[8] Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligt Væsen, hver og en af Akabs Slægt i Israel;
[9] jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, og Ba’sjas, Ahijas Søns, Hus.
[10] Og Jesabel skal Hundene æde på Jizre’els Mark, og ingen skal jorde hende!” Derpå lukkede han Døren op og flygtede.
[11] Da Jebu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: “Hvorledes står det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?” Han svarede: “I kender jo den Mand og hans Snak!”
[12] Men de sagde: “Udflugter! Sig os det nu!” Da sagde han: “Således sagde han til mig: Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel!”
[13] Øjeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham på selve Trappen, og de stødte i Hornet og udråbte Jehu til Konge.
[14] Således stiftede Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn, en Sammensværgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;
[15] men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre’el at søge Helbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham, da han kæmpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: “Vil I som jeg, så lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til Jizre’el.”
[16] Derpå steg Jehu til Vogns og kørte til Jizre’el; thi der lå Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til ham.
[17] Da Vægteren, som stod på Tårnet i Jizre’el, så Støvskyen efter Jehu, sagde han: “Jeg ser en Støvsky!” Da sagde Joram: “Tag en Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan spørge, om de kommer med Fred!”
[18] Så red Rytteren ham i Møde og sagde: “Således siger Kongen: Kommer du med Fred?” Jehu svarede: “Hvad vedkommer det dig, om det er med Fred? Omkring, følg mig!” Vægteren meldte: “Sendebudet har nået dem, men han kommer ikke tilbage!”
[19] Så sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til dem, sagde han: “Således siger Kongen: Kommer du med Fred?” Jehu svarede: “Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred? Omkring, følg mig!”
[20] Vægteren tneldte: “Han har nået dem, men han kommet ikke tilbage. Og de har en Fart på, som var det Jebu, Nimsjis Søn, thi han farer af Sted som rasende.”
[21] Da sagde Joram: “Spænd for!” Og da der var spændt for, kørte Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin Vogn. De kørte Jehu i Møde og traf ham ved Jizre’eliten Nabots Mark.
[22] Da Joram fik Øje på Jehu, spurgte han: “Kommer du med Fred, Jehu?” Men han svarede: “Hvad! Skulde jeg komme med Fred, så længe det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes mange Trolddomskunster!”
[23] Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han roabte tiIAhazja: “Svig, Ahazja!”
[24] Men Jehu greb sin Bue og skød Joram i Ryggen, så at Pilen gik igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;
[25] og Jehu sagde til sin Høvedsmand Bidkar: “Tag og kast ham hen på Jizre’eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg og du kørte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN fremsatte dette Udsagn imod ham:
[26] Sandelig, Nabots og hans Sønners Blod så jeg i Går, lyder det fra HERREN, og jeg bringer Gengældelse over dig her på denne Mark, lyder det fra HERREN! Tag derfor og kast ham hen på Marken efter HERRENs Ord!”
[27] Da Kong Ahazja at Juda så det, flygtede han ad Vejen til BetHagan; men Jehu satte efter ham og råbte: “Også ham!” Og i Gurpasset, i Nærheden afJibleam, skød de ham ned i Vognen. Han undslap til Megiddo, men der døde han.
[28] Hans Folk førte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hos hans Fædre i Davidsbyen.
[29] I Akabs Søn Jorams ellevte Regerinsgår blev Ahazja Konge over Juda.
[30] Jehu kom nu til Jizre’el. Så snart Jesabel hørte det, sminkede hun sine Øjne og smykkede sit Hoved og bøjede sig ud af Vinduet;
[31] og da Jehu kørte ind igennem Porten, råbte hun: “Kommer du med Fred, Zimri Kongemorder?”
[32] Men han så op til Vinduet og sagde: “Hvem holder med mig? Hvem?” Så var der et Par Hofmænd, som så ud efter ham,
[33] og han råbte: “Styrt hende ned!” Så styrtede de hende ned. og Blodet sprøjtede op på Muren og på Hestene, og de trådte hende ned.
[34] Derpå gik han ind og spiste og drak. Så sagde han: “Tag jer af hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en Kongedatter!”
[35] Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af hende end Hjerneskallen, Fødderne og Hænderne.
[36] Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: “Det er det Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: På Jizre’els Mark skal Hundene æde Jesabels Legeme!
[37] og Jesabels Lig skal blive som Gødning på Ageren på Jizre’els Mark, så ingen kan sige: Dette er Jesabel!”