Skip to content
Opens in a new window

[1] Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder;

[2] thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.

[3] Når de sige: “Fred og ingen Fare!” da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.

[4] Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.

[5] Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.

[6] Så lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os våge og være ædrue!

[7] Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten.

[8] Men da vi høre Dagen til, så lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Håb som Hjelm!

[9] Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus,

[10] som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove, skulle leve sammen med ham.

[11] Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I også gøre.

[12] Men vi bede eder, Brødre! at I skønne på dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og påminde eder,

[13] og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre!

[14] Og vi formane eder, Brødre! påminder de uskikkelige, trøster de modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod alle!

[15] Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, både imod hverandre og imod alle.

[16] Værer altid glade,

[17] beder uafladelig,

[18] takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

[19] Udslukker ikke Ånden,

[20] ringeagter ikke Profetier,

[21] prøver alt, beholder det gode!

[22] Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!

[23] Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Ånd og Sjæl og Legeme må bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!

[24] Trofast er han, som kaldte eder, han skal også gøre det.

[25] Brødre! beder for os!

[26] Hilser alle Brødrene med et helligt Kys!

[27] Jeg besværger eder ved Herren, at dette Brev må blive oplæst for alle de hellige Brødre.

[28] Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!

1 Tessalonikerne — Chapters