[1] De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der også har Del i Herligheden, der skal åbenbares:
[2] Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;
[3] ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden;
[4] og når da Overhyrden åbenbares, skulle I få Herlighedens uvisnelige Krans.
[5] Ligeså, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi “Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde.”
[6] Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder.
[7] Kaster al eders Sørg på ham, thi han har Omsorg for eder.
[8] Vær ædru, våger; eders Modstander, Djævelen, går omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
[9] Står ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes på eders Brødre i Verden.
[10] Men al Nådes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
[11] Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.
[12] Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Nåde, hvori I stå.
[13] Den medudvalgte) i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder.
[14] Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!