[1] Mine Børn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle synde. Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige,
[2] og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men også for hele Verdens.
[3] Og derpå kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud.
[4] Den, som siger: “Jeg kender ham,” og ikke holder hans Bud. han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke;
[5] men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kærlighed fuldkommet. Derpå kende vi, at vi ere i ham.
[6] Den, som siger, at han bliver i ham, han er også skyldig selv at vandre således, som han vandrede.
[7] I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt.
[8] Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
[9] Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.
[10] Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham.
[11] Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og han ved ikke, hvor han går hen, fordi Mørket har blindet hans Øjne.
[12] Jeg skriver til eder, mine Børn! fordi eders Synder ere eder forladte for hans Navns Skyld.
[13] Jeg skriver til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Børn! fordi I kende Faderen.
[14] Jeg har skrevet til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den onde.
[15] Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.
[16] Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.
[17] Og Verden forgår og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie, bliver til evig Tid.
[18] Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antikrist kommer, således ere nu mange Antikrister fremtrådte; deraf kende vi, at det er den sidste Time.
[19] De ere udgåede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, for at det skulde blive åbenbart, at de ikke alle ere af os.
[20] Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt.
[21] Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den og vide, at ingen Løgn er af Sandheden.
[22] Hvem er Løgneren uden den, som nægter, at Jesus er Kristus? Denne er Antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen.
[23] Hver den, som fornægter Sønnen, har ej heller Faderen; den, som bekender Sønnen, har også Faderen.
[24] Hvad I have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I have hørt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle også I blive i Sønnen og i Faderen.
[25] Og dette er den Forjættelse, som han selv tilsagde os, det evige Liv.
[26] Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forføre eder.
[27] Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke nødig, at nogen skal lære eder; men således som hans Salvelse lærer eder alt, er det også sandt og er ikke Løgn, og som den har lært eder, skulle I blive i ham.
[28] Og nu mine Børn! bliver i ham, for at vi, når han åbenbares, kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham ved hans Tilkommelse.
[29] Dersom I vide, at han er retfærdig, da erkender, at hver den, som gør Retfærdighed, er født af ham.