11 December 2025
Virker terapi på en skærm? Psykiatere sår tvivl om stor plan for psykisk syge
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Vi skal have "mere digital og virtuel behandling" til psykisk syge i Danmark.
Sådan lyder det i regeringens 10-års plan for psykiatrien, som blev udgivet i april 2025, og blandt andet har et mål om at fremme digital psykologhjælp for at undgå indlæggelser og svære behandlingsforløb.
Men hvad bliver de langsigtede effekter af mere online terapi?
Det spørgsmål bliver nu rejst af flere ledende psykiatere, der ser med skepsis på tendensen.
"Jeg er bekymret for, at vi i vores begejstring for digital behandling får rullet den for hurtigt ud og dermed får den bredt ud til de forkerte," siger Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.
Hun anerkender, at forskning i internetbehandling har vist et potentiale. Både for at opnå besparelser, øget adgang til behandling samt effekter, der svarer til dem fra et fysisk fremmøde.
"Men forholder man sig kritisk nok til forskningen på området?" spørger Nina Tejs Jørring.
Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, har lignende forbehold.
"Vi ved slet ikke nok om effekten af videokonsultationer i psykiatrien," siger hun til Videnskab.dk. "Alligevel er der sat målsætninger op om, at vi skal udbrede brugen af dem - og det har jeg lidt svært ved at forstå."
Karen H. Kallesøe er mindre skeptisk.
Hun er seniorforsker ved Aarhus Universitetshospital, og har selv lavet flere forsøg med online behandling. Hun ser især et potentiale for den type behandling, der foregår på skrift gennem apps eller hjemmesider frem for at blive leveret over en live videoforbindelse.
"Den digitale terapi har i mange tilfælde vist sig at være lige så effektiv som den fysiske," siger hun.
Så er der virkelig grund til at være bekymret?
Digitaliseringen af psykiatrien er allerede i gang, og efterspørgslen er stigende.
I et svar til Videnskab.dk oplyser Internetpsykiatrien.dk, et offentligt tilbud om digital behandling af lidelser som angst og depression, at antallet, der hvert år søger behandling, på fem år er mere end fordoblet - fra knap 1.800 i 2021 til over 5.000 mulige patienter i 2025.
'Telemedicin' bliver det også kaldt.
Det kan foregå live over en videoforbindelse. Men det kan også være på skrift via en app eller en hjemmeside, hvor patienter og terapeuter kan gå til og fra, som det passer dem.
Og det er vigtigt at skelne mellem formerne, understreger Karen H. Kallesøe, da effekten ikke nødvendigvis er den samme.
"Potentialet for internetbehandling afhænger af sygdommen, patienten og graden af sygdom," siger hun.
Der findes flere gennemgange af forskning på området, som umiddelbart kan virke beroligende. Som det lyder i en analyse fra 2023 af i alt 20 forskellige forsøg med videokonsultationer:
"Der er ingen forskel i behandlingseffekten mellem 'telemedicin' og behandling ved fysisk fremmøde".
Karen H. Kallesøe henviser til flere andre studier, som viser noget lignende:
For eksempel er den mest udbredte terapiform, kognitiv adfærdsterapi (KAT), lige så effektiv, når den bliver leveret over en skærm, hvad enten det er via video eller på skrift.
Især behandling på skrift har vist et stort potentiale, siger hun. Generelt bliver digital behandling "godt modtaget" af patienterne, først og fremmest fordi det giver dem mulighed for at kunne tilgå den hjemmefra.
"Vi kan se, at der er nogle patientgrupper, som ikke får et ordentligt tilbud i det sundhedsvæsen, vi har i dag. Ikke fordi behandlingerne ikke er der, men fordi vi ikke har ressourcerne til at tilbyde den til dem."
"Med internetbaseret behandling kan vi nå ud til flere," siger Karen H. Kallesøe.
Nina Tejs Jørring er enig i, at der er potentiale og et behov for at digitalisere psykiatrien.
Samtidig efterlyser hun stadig videnskabens svar på flere spørgsmål:
Hvad betyder digital behandling for evnen til at aflæse kropssprog under en terapisession?
Hvad med de juridiske udfordringer? En forælder kan måske skjule sig bag skærmen og være med til en videokonsultation, selv om den er forbeholdt barn og terapeut.
Og hvad med dem, de...
Sådan lyder det i regeringens 10-års plan for psykiatrien, som blev udgivet i april 2025, og blandt andet har et mål om at fremme digital psykologhjælp for at undgå indlæggelser og svære behandlingsforløb.
Men hvad bliver de langsigtede effekter af mere online terapi?
Det spørgsmål bliver nu rejst af flere ledende psykiatere, der ser med skepsis på tendensen.
"Jeg er bekymret for, at vi i vores begejstring for digital behandling får rullet den for hurtigt ud og dermed får den bredt ud til de forkerte," siger Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.
Hun anerkender, at forskning i internetbehandling har vist et potentiale. Både for at opnå besparelser, øget adgang til behandling samt effekter, der svarer til dem fra et fysisk fremmøde.
"Men forholder man sig kritisk nok til forskningen på området?" spørger Nina Tejs Jørring.
Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, har lignende forbehold.
"Vi ved slet ikke nok om effekten af videokonsultationer i psykiatrien," siger hun til Videnskab.dk. "Alligevel er der sat målsætninger op om, at vi skal udbrede brugen af dem - og det har jeg lidt svært ved at forstå."
Karen H. Kallesøe er mindre skeptisk.
Hun er seniorforsker ved Aarhus Universitetshospital, og har selv lavet flere forsøg med online behandling. Hun ser især et potentiale for den type behandling, der foregår på skrift gennem apps eller hjemmesider frem for at blive leveret over en live videoforbindelse.
"Den digitale terapi har i mange tilfælde vist sig at være lige så effektiv som den fysiske," siger hun.
Så er der virkelig grund til at være bekymret?
Digitaliseringen af psykiatrien er allerede i gang, og efterspørgslen er stigende.
I et svar til Videnskab.dk oplyser Internetpsykiatrien.dk, et offentligt tilbud om digital behandling af lidelser som angst og depression, at antallet, der hvert år søger behandling, på fem år er mere end fordoblet - fra knap 1.800 i 2021 til over 5.000 mulige patienter i 2025.
'Telemedicin' bliver det også kaldt.
Det kan foregå live over en videoforbindelse. Men det kan også være på skrift via en app eller en hjemmeside, hvor patienter og terapeuter kan gå til og fra, som det passer dem.
Og det er vigtigt at skelne mellem formerne, understreger Karen H. Kallesøe, da effekten ikke nødvendigvis er den samme.
"Potentialet for internetbehandling afhænger af sygdommen, patienten og graden af sygdom," siger hun.
Der findes flere gennemgange af forskning på området, som umiddelbart kan virke beroligende. Som det lyder i en analyse fra 2023 af i alt 20 forskellige forsøg med videokonsultationer:
"Der er ingen forskel i behandlingseffekten mellem 'telemedicin' og behandling ved fysisk fremmøde".
Karen H. Kallesøe henviser til flere andre studier, som viser noget lignende:
For eksempel er den mest udbredte terapiform, kognitiv adfærdsterapi (KAT), lige så effektiv, når den bliver leveret over en skærm, hvad enten det er via video eller på skrift.
Især behandling på skrift har vist et stort potentiale, siger hun. Generelt bliver digital behandling "godt modtaget" af patienterne, først og fremmest fordi det giver dem mulighed for at kunne tilgå den hjemmefra.
"Vi kan se, at der er nogle patientgrupper, som ikke får et ordentligt tilbud i det sundhedsvæsen, vi har i dag. Ikke fordi behandlingerne ikke er der, men fordi vi ikke har ressourcerne til at tilbyde den til dem."
"Med internetbaseret behandling kan vi nå ud til flere," siger Karen H. Kallesøe.
Nina Tejs Jørring er enig i, at der er potentiale og et behov for at digitalisere psykiatrien.
Samtidig efterlyser hun stadig videnskabens svar på flere spørgsmål:
Hvad betyder digital behandling for evnen til at aflæse kropssprog under en terapisession?
Hvad med de juridiske udfordringer? En forælder kan måske skjule sig bag skærmen og være med til en videokonsultation, selv om den er forbeholdt barn og terapeut.
Og hvad med dem, de...