Sexede billeder på datingprofilen kan måske spænde ben for kærligheden
08 May 2026

Sexede billeder på datingprofilen kan måske spænde ben for kærligheden

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

About
Du kender det måske? På datingapps skal man gerne gøre et godt indtryk hurtigt. Et flot eller sexet billede får måske andres opmærksomhed. Men det kan også få dem til at tænke, at du ikke leder efter noget seriøst.

Det skriver Reichman University på baggrund af et nyt studie.

Forskerne undersøgte, hvordan mennesker reagerer på datingprofiler med sexede billeder. Det kunne for eksempel være billeder med meget bar hud, flirtende udtryk eller positurer, der tydeligt spiller på sex.

I tre forsøg bad forskerne single-deltagere om at vurdere forskellige datingprofiler.

I det første forsøg blev deltagerne præsenteret for enten seksualiserede eller ikke-seksualiserede profiler med mere beskedent tøj og naturlige positurer.

Ifølge forskerne blev de seksualiserede profiler vurderet mere negativt. Deltagerne gav også udtryk for, at de var mindre interesserede i et langvarigt forhold med personerne bag.

Dog var der en begrænsning i det første forsøg. De sexede og neutrale profiler viste forskellige personer. Derfor kunne forskerne ikke være sikre på, at deltagerne kun reagerede på graden af seksualisering, men også på de specifikkepersoner, der blev vist.

I det andet forsøg viste forskerne derfor korte videoer, hvor det var den samme person der blev vist i både en seksualiseret og en mere neutral version. Her blev den seksualiserede version igen set som mindre egnet til et seriøst forhold, ifølge forskerne.

I det tredje forsøg testede forskerne, om en omsorgsfuld profiltekst kunne være med til at ændre indtrykket. Eksempelvis at personen godt kunne lide at mødes med venner, gå ture på stranden ved solnedgang og hjælpe som frivillig.

Ifølge forskerne viste studiet, at når mænd så kvinders seksualiserede billeder sammen med den 'omsorgsfulde tekst', blev indtrykket mere positivt. Men omvendt, når kvinder så mænd med seksualiserede billeder og en meget omsorgsfuld tekst, kunne kombinationen virke utroværdig.

Ifølge forskerne tyder det altså på, at sexede billeder kan få andre til at se personen mere som en krop end som et helt menneske.

Studiet er udgivet i Cyberpsychology, 'Journal of Psychosocial Research on Cyberspace'.