"Pornoparadis": Tyskerne formede fortællingen om det danske frisind Plads til at eksperimentere med samfundet og hverdagslivet Kollektivt liv og alternative livsformer "Et pornoparadis" Fra omdømme til national værdi Frisind blev til i mødet med andre

Idéen om frisind som noget dansk har bidt sig godt fast. Spørger man danskere, hvad der gør Danmark særligt dansk, vil mange nok pege på åbenhed, tolerance og friheden til at leve, som man selv ønsker.

Der er også nok at hente i historien. Danmark var det første land i verden, der legaliserede pornografi. Alternative miljøer som Christiania i København er blevet internationalt kendt for deres modkultur og liberale livssyn, og danske aktivister har været med til at udfordre forestillinger om seksualitet, køn og familieliv.

Men der er en mindre oplagt side af historien om det danske frisind.

Danmark skabte nemlig ikke sit ry for frisind helt på egen hånd. Nogle af dem, der var med til at forme forestillingen om det frisindede Danmark, betragtede landet udefra – fra den anden side af grænsen.

Fra 1960'erne og frem spillede Vesttyskland en vigtig rolle som modtager af forestillingen om Danmark som et stadig mere liberalt samfund.

For unge vesttyskere, der var trætte af, hvad de opfattede som et konservativt, hierarkisk og autoritært samfund, fremstod Danmark som et sted, hvor man havde større frihed til at eksperimentere med nye måder at leve på.

Vesttyskland i 1960'erne og 1970'erne kæmpede stadig med konsekvenserne af nazismen. Mange unge på den nye vesttyske venstrefløj tog afstand fra deres forældres sociale og politiske værdier og søgte efter alternativer.

Samtidig så situationen helt anderledes ud på den anden side af den tyske grænse. I Østtyskland byggede den kommunistiske stat på en helt anden samfundsmodel og kontrollerede mange aspekter af både det offentlige og private liv.

For unge vesttyskere på jagt efter andre muligheder kunne Danmark derfor ligne noget tredje: et nærliggende demokratisk land, hvor der tilsyneladende var plads til at eksperimentere med samfundet og hverdagslivet.

Forskning, jeg udfører sammen med min kollega Tobias Haimin de Fønss Wung-Sung om vesttyske reaktioner på Danmark i denne periode, viser, hvordan flere sider af det danske samfund var med til at skabe det billede.

Christiania, det selvforvaltede fristadssamfund i København, blev forbundet med kollektivt liv og alternative livsformer.

Den nye venstrefløj udfordrede etablerede politiske og sociale normer. Roskilde Festival blev et vigtigt samlingssted for unge og modkultur, og Danmark eksperimenterede med mere progressive tilgange til blandt andet uddannelse og pornografi.

Set udefra opstod der dermed et billede af Danmark som et land, hvor mennesker havde usædvanligt stor frihed til at leve anderledes.

Pornografien er et særligt tydeligt eksempel.

I 1969 vedtog Folketinget at frigive billedpornografien. Beslutningen var stærkt omdiskuteret i Danmark, men vakte også betydelig opmærksomhed i udlandet – ikke mindst i Vesttyskland, hvor den nye regering under kansler Willy Brandt forberedte en lignende reform.

Det førte ikke blot til en ændring af dansk lovgivning.

Mennesker, varer og penge begyndte i stigende grad at krydse grænsen.

Vesttyske embedsmænd rejste til København for at undersøge konsekvenserne af liberaliseringen. Vesttyskere tog til Danmark for at købe pornografi, og danske producenter fik adgang til et langt større marked syd for grænsen.

I Vesttyskland blev Danmark ligefrem fremstillet som et slags "pornoparadis".

Vores forskning i vesttyske reaktioner på den danske liberalisering mellem 1965 og 1985 viser, hvordan Danmark gradvist blev forbundet med en ny form for seksuel frihed.

Også danske homoseksuelle aktivister og privatpersoner skabte forbindelser til større homoseksuelle miljøer i Vesttyskland, især i Berlin og Hamborg.

Samtidig udviklede Danmark sin egen nudistkultur, blandt andet inspireret af den tyske bevægelse Freikörperkultur – "fri kropskultur" – hvor mennesker mødtes for at bade, solbade og være sammen nøgne.

Mennesker, idéer og traditioner bevægede sig derfor i begge retninger over grænsen.

Med tiden blev Danmarks ry for social liberalisme mere end blot en forestilling i udlandet. Det blev også en del af den ...