På Lolland undersøger biologer, hvordan landbrugsmarker kan forvandles til natur

Due-skabiose, kløftet storkenæb og fløjlsgræs. Sådan lyder nogle af de poetiske navne på planter på Røgbøllemarken - en tidligere landbrugsmark, hvor biologer nu forsker i genopretning af natur og derfor registrerer plante-arter og deres antal.

"På Røgbøllemarken har vi et storskala felteksperiment, som er aktuelt, fordi det handler om, hvordan vi kan forvandle landbrugsjord til natur. Vi undersøger, hvad man aktivt kan gøre for at genoprette natur på tidligere marker," fortæller Tobias Skjærlund, der er ph.d.-studerende ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.

"Blandt andet undersøger vi, om en lille smule sund jord fra naturområder fundet i nærområder kan hjælpe med hurtigere at gøre landbrugsmarker til natur," forklarer han.

På Røgbøllemarken går forskerne skridtet videre end brakmarker. De har inddelt marken i felter, hvor de undersøger, om man aktivt kan hjælpe naturen på vej med forskellige metoder.

For eksempel afprøver de kombinationer af metoder som at skrabe topjord af, lægge et tyndt lag jord fra naturområder, så vilde frø, slå græsset (læs mere i boksen længere nede om forskningsprojektets forskellige metoder).

Gennem feltarbejdet følger forskerne plantelivets udvikling på hvert af felterne, forklarer de.

Til feltarbejdet er biologerne udstyret med en såkaldt pin-point. Det er en ramme med felter, der - lidt som hvis det var et skakbræt - gør det muligt at holde overblik over, hvilke plantearter der findes inden for hvert af de nummererede felter i rammen - og dermed også hvilke arter der fylder mest.

Biologerne er også udstyrede med hvert et stærkt forstørrelsesglas, der hænger om halsen. Gennem disse kan de se detaljer på planterne og bestemme arterne fra hukommelsen eller ud fra en lille samling bøger om danske arter, de har med. 'Danmarks græsser', 'Dansk Flora' og et par stykker mere.

"Nogle arter er nemme at kende og huske - fløjlsgræs (Holcus lanatus) er for eksempel blødt som fløjl og genkendeligt grågrøn," fortæller Tobias. Ved andre arter ser biologerne på detaljer som små hår, der stikker ud fra bladene på planten. Sådan registrerer de for eksempel planten hundesalat (Leontodon saxatilis), der har karakteristiske Y-formede hår.

"Har du set, der står en bakke-nellike?" lyder det begejstret fra feltassistent Johanne Skjold Mortensen.

"Fedt!" svarer Tobias Skjærlund. Han forklarer, at bakke-nelliken (Dianthus deltoides) er et godt eksempel på en plante, som kun kan vokse under særlige forhold. Mellem høje urter og græsser kan den lille blomst ikke trives, men i et lysåbent landskab kan bakke-nellike vokse - til forskernes store begejstring.

For at blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at genoprette lysåben natur, ringer Videnskab.dk til Lars Båstrup-Spohr, der er lektor i biologi ved Københavns Universitet og en af lederne af forskningsprojektet.

"For 100.000 år siden var naturen præget af en blanding af skov og lysåbne områder, og i området ved Røgbøllemarken forsøger vi at sætte gang i den mosaik af forskellige naturtyper igen," forklarer han.

I det undersøgte område mangler særligt lysåben natur, så med projektet prøver forskerne at genoprette netop denne naturtype.

"Når vi for eksempel skraber jorden af, så ændrer vi jo plantekonkurrencen. Så er der nogle planter, der før kunne trives, som ikke trives alligevel - og omvendt," forklarer han.

Feltarbejdet kører på andet år, og forskerne forventer senere i år at kunne præsentere deres foreløbige resultater:

"De to første års feltarbejde tyder på, at det virker at tilføje nye plantearter ved såning eller ved hjælp af podning med en lille smule jord fra naturområder, men det er endnu for tidligt at konkludere, om det virker på længere sigt", siger Lars Båstrup-Spohr.