10 December 2025
Overvægtig? Kunstig intelligens kan give dig et ekstra skub ind i kampen
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Hvad er bedst? At gå til en coach af kød og blod og få hjælp til sin overvægt eller blive derhjemme og tale med en robot på computeren?
Svaret er: Det er hip som hap.
Forskere fra det velrenommerede amerikanske forskningsuniversitet Johns Hopkins står bag et nyt studie, der viser, at det endelige resultat er det samme - uanset om mennesker, der er i fare for at udvikle diabetes, modtager deres livsstilsråd fra en AI-drevet app eller følger gruppebaserede programmer ledet af menneskelige coaches.
De sundhedsmæssige fordele er de samme.
Men når det gælder om faktisk at møde op hos en coach eller få startet forløbet i appen, ser AI ud til at have en fordel.
"Blandt voksne med prædiabetes og overvægt eller fedme kan et fuldt automatiseret AI-ledet DPP (diabetes-forebyggelses-program, red.) være et levedygtigt alternativ til et DPP ledet af menneskelige coaches," skriver forskerne i studiets konklusioner.
Niels Jessen, klinisk professor og forskningschef på Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus, forsker i netop type-2 diabetes.
Han har læst studiet for Videnskab.dk og kalder det interessant, meget relevant og grundigt gennemarbejdet.
Men nok så vigtigt tilføjer han en pointe om studiets resultater:
"De finder, at det er lige så dårligt at bruge AI-systemer som at gå til et menneske for at få hjælp til livsstilsforandringer."
I studiet har forskerne fulgt 368 midaldrende, overvægtige og præ-diabetiske deltagere.
De fulgte enten et 12-måneders, menneskestyret livsstils-interventions-program eller en AI-drevet app, der leverede personlige push-notifikationer, vejledte om vægtkontrol, fysisk aktivitet og ernæring.
Undersøgelsen menes at være det første randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg i fase III på området, og dermed lever det op til den fineste videnskabelige standard, der findes.
Det er blandt andet det, den danske diabetes-professor roser studiet for.
"De amerikanske forskere bruger en grundig videnskabelig metode til at adressere hvordan, man griber håndteringen af en stor sundhedsudfordring an," siger han.
Forskerne finder, at efter 12 måneder med gode råd var deltagernes risiko for at udvikle diabetes kun faldet med 31,7 procent for dem, der modtog AI-coaching.
Og kun 31,9 procent for dem, der fik menneskeligt ledet coaching.
Altså stort set samme resultater - eller rettere manglende resultater.
"Der er et 'glasloft' for, hvor langt man kan nå med livsstilsændringer," siger den danske professor, og bruger glasloftet som en metafor for den usynlige og ofte uerkendte barriere, vi mennesker har, mod at lægge vores liv om.
Han beskriver det som en "eksistentiel frustration", hvor svært det er at ændre livsstil.
Derfor er livsstilssygdomme et af de områder, hvor forskere prøver allermest forskelligt af.
"For vi må da kunne gøre det bedre," som Niels Jessen udtrykker det.
Forskere bliver ved med at afprøve nye måder til at lykkes med livsstilsforandringer på.
"Der bliver brugt en frygtelig masse ressourcer og frustrationer på det. Både på system- og individniveau," siger Niels Jessen.
"Og studiet her ændrer ikke på, at vi stadig ikke er nået ret langt med at lykkes med livsstilsændringer. Mange tager på i vægt igen, og blodsukkeret stiger," siger han.
Når det er sagt, kan studiets resultater måske give anledning til, at man ikke spilder så mange penge på coaches.
Bruger man i stedet AI - med de samme resultater, så er der sparet penge.
En overvejelse, der kan være særligt relevant for et land som Danmark, hvor vores sundhedsvæsen bygger på at have så personlig rådgivning som muligt.
Her kan det amerikanske studie give anledning til refleksion, mener Niels Jessen.
I et højt optimeret samfund som det danske, hvor vi mangler hænder og ressourcer, er det vigtigt at være kritisk overfor, hvad vi så bruger hænderne på.
"Hvis AI hjælper lige så meget som mennesker, skal vi måske ikke kaste flere hænder efter at sidde og snakke sammen," siger Niels Jessen.
"Dét kan studiet bruges til. Det har det både tyngde og styr...
Svaret er: Det er hip som hap.
Forskere fra det velrenommerede amerikanske forskningsuniversitet Johns Hopkins står bag et nyt studie, der viser, at det endelige resultat er det samme - uanset om mennesker, der er i fare for at udvikle diabetes, modtager deres livsstilsråd fra en AI-drevet app eller følger gruppebaserede programmer ledet af menneskelige coaches.
De sundhedsmæssige fordele er de samme.
Men når det gælder om faktisk at møde op hos en coach eller få startet forløbet i appen, ser AI ud til at have en fordel.
"Blandt voksne med prædiabetes og overvægt eller fedme kan et fuldt automatiseret AI-ledet DPP (diabetes-forebyggelses-program, red.) være et levedygtigt alternativ til et DPP ledet af menneskelige coaches," skriver forskerne i studiets konklusioner.
Niels Jessen, klinisk professor og forskningschef på Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus, forsker i netop type-2 diabetes.
Han har læst studiet for Videnskab.dk og kalder det interessant, meget relevant og grundigt gennemarbejdet.
Men nok så vigtigt tilføjer han en pointe om studiets resultater:
"De finder, at det er lige så dårligt at bruge AI-systemer som at gå til et menneske for at få hjælp til livsstilsforandringer."
I studiet har forskerne fulgt 368 midaldrende, overvægtige og præ-diabetiske deltagere.
De fulgte enten et 12-måneders, menneskestyret livsstils-interventions-program eller en AI-drevet app, der leverede personlige push-notifikationer, vejledte om vægtkontrol, fysisk aktivitet og ernæring.
Undersøgelsen menes at være det første randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg i fase III på området, og dermed lever det op til den fineste videnskabelige standard, der findes.
Det er blandt andet det, den danske diabetes-professor roser studiet for.
"De amerikanske forskere bruger en grundig videnskabelig metode til at adressere hvordan, man griber håndteringen af en stor sundhedsudfordring an," siger han.
Forskerne finder, at efter 12 måneder med gode råd var deltagernes risiko for at udvikle diabetes kun faldet med 31,7 procent for dem, der modtog AI-coaching.
Og kun 31,9 procent for dem, der fik menneskeligt ledet coaching.
Altså stort set samme resultater - eller rettere manglende resultater.
"Der er et 'glasloft' for, hvor langt man kan nå med livsstilsændringer," siger den danske professor, og bruger glasloftet som en metafor for den usynlige og ofte uerkendte barriere, vi mennesker har, mod at lægge vores liv om.
Han beskriver det som en "eksistentiel frustration", hvor svært det er at ændre livsstil.
Derfor er livsstilssygdomme et af de områder, hvor forskere prøver allermest forskelligt af.
"For vi må da kunne gøre det bedre," som Niels Jessen udtrykker det.
Forskere bliver ved med at afprøve nye måder til at lykkes med livsstilsforandringer på.
"Der bliver brugt en frygtelig masse ressourcer og frustrationer på det. Både på system- og individniveau," siger Niels Jessen.
"Og studiet her ændrer ikke på, at vi stadig ikke er nået ret langt med at lykkes med livsstilsændringer. Mange tager på i vægt igen, og blodsukkeret stiger," siger han.
Når det er sagt, kan studiets resultater måske give anledning til, at man ikke spilder så mange penge på coaches.
Bruger man i stedet AI - med de samme resultater, så er der sparet penge.
En overvejelse, der kan være særligt relevant for et land som Danmark, hvor vores sundhedsvæsen bygger på at have så personlig rådgivning som muligt.
Her kan det amerikanske studie give anledning til refleksion, mener Niels Jessen.
I et højt optimeret samfund som det danske, hvor vi mangler hænder og ressourcer, er det vigtigt at være kritisk overfor, hvad vi så bruger hænderne på.
"Hvis AI hjælper lige så meget som mennesker, skal vi måske ikke kaste flere hænder efter at sidde og snakke sammen," siger Niels Jessen.
"Dét kan studiet bruges til. Det har det både tyngde og styr...