09 May 2026
Nina fulgte danske øboere, og så ramte stormfloden: Det har lært hende noget nyt om klimakrisen
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Da Nina Baron sejler til den lille sydfynske ø Skarø i efteråret 2021 for at høre om øboernes forhold til klimaforandringer, bliver hun overrasket.
Hun er sociolog og forsker i katastrofer og beredskab.
Og på sin sejltur til Skarø har hun taget en undren med sig: Hvordan forholder man sig til den tiltagende risiko for stormfloder og oversvømmelser, når man har bosat sig på en af de allermest udsatte danske småøer?
I hendes allerførste møde med øens beredskabsansvarlige Bjarne Nielsen og flere andre øboere rammer overraskelsen så.
De lokale tager det med ophøjet ro. Der er ikke meget bekymring at finde.
'Det er ikke, fordi jeg ikke tror på klimaudfordringer. Men det bliver ikke i min levetid', er synspunktet, som de lokale deler igen og igen, fortæller Nina Baron, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, til Videnskab.dk.
Hvad de ikke vidste dengang i 2021, var, at de to år efter skulle kæmpe mod den værste stormflod i Danmark i mere end 100 år.
Nina Baron har talt med øboerne før og efter den ødelæggende storm, der fik vandet til at stige med over to meter.
Det har lært hende noget vigtigt om klimakrisen, og hvordan den opleves af de mennesker og samfund i Danmark, der er mest påvirket af den.
Stormfloden rammer Skarø
Skarø er hjemsted for 28 indbyggere. Med sine to kvadratkilometer er øen mindre end Amager Fælled i København.
Med forudsigelser om et stigende havniveau, vil risikoen for stormfloder og oversvømmelser øges, og så vil øen med al sandsynlighed blive endnu mindre.
Men allerede nu sluges dele af Skarø af havvandet, som presser sig ind over øens gamle diger.
Nogle af øboerne beskriver det som en følelse af, at man langsomt drukner, fortæller Nina Baron.
Truslen til trods bliver småøerne ofte overset, når kommunerne afsætter midler til klimatilpasning, da der bor få indbyggere.
"Øboerne ved godt, at når vandet står højt, kommer beredskabet med blå blink til at fokusere på Svendborg eller Faaborg," siger Nina Baron.
Hvis stormfloden kommer, må øboerne klare sig selv.
Det er lige netop det, der sker en oktoberdag i 2023, da en 100-års begivenhed rammer Skarø.
En voldsom stormflod pisker ind over kyster, store oversvømmelser skyller ind over Skarø og ødelægger havnen.
Bygninger står under vand og landbrugsjord og diger får store skader.
Fællesskabet er øens styrke
Da meldingen om en stormflod tikker ind, mødes flere øboere på Skarø på deres lokale bar, Papegøjen.
"De bliver enige om, at de nok hellere må gøre noget," fortæller Nina Baron, der ikke var til stede under stormen, men talte med flere af de lokale umiddelbart efter.
Øboerne går i fællesskab i gang med at få bundet ting fast og pakket lavtliggende huse ind i plastik.
Langt ude på øens kyst bor en familie i et hus, som er i fare for at blive oversvømmet.
En række øboere kører derfor ud i en traktor med høje hjul gennem 40 centimeters vand for at evakuere familien.
"Familien ville have svært ved at komme væk, hvis der ikke var nogen fra øen, der havde været ude og hente dem. Så situationen viste, at de har et stærkt fællesskab," siger Nina Baron.
Klimaet fylder ikke
Nina Baron står sammen med andre nordiske forskere bag et nyt studie, der netop har undersøgt, hvordan otte små samfund, herunder Skarø, rundt om i Skandinavien håndterer klimaforandringernes udfordringer.
I forskningen er der en ting, der går igen på tværs af de små lokalsamfund i Norge, Sverige, Finland, Danmark og på Færøerne.
Klimaet fylder ikke meget i de lokales bevidsthed.
Det er på trods af, at det er lige netop dem, der vil stå midt i stormfloden, skovbranden eller oversvømmelsen og opleve det ekstreme vejr, der ifølge forskningen bliver mere og mere udbredt som følge af klimaforandringerne.
"Det er interessant, at det ikke er unikt i Danmark, men noget, man også oplever i Sverige og Norge," siger lektor Helene Dyrhauge, der forsker i bæredygtig omstilling på Roskilde Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk.
"Klimaforandringer er et abstrakt emne for dem, og man har svært ...
Hun er sociolog og forsker i katastrofer og beredskab.
Og på sin sejltur til Skarø har hun taget en undren med sig: Hvordan forholder man sig til den tiltagende risiko for stormfloder og oversvømmelser, når man har bosat sig på en af de allermest udsatte danske småøer?
I hendes allerførste møde med øens beredskabsansvarlige Bjarne Nielsen og flere andre øboere rammer overraskelsen så.
De lokale tager det med ophøjet ro. Der er ikke meget bekymring at finde.
'Det er ikke, fordi jeg ikke tror på klimaudfordringer. Men det bliver ikke i min levetid', er synspunktet, som de lokale deler igen og igen, fortæller Nina Baron, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, til Videnskab.dk.
Hvad de ikke vidste dengang i 2021, var, at de to år efter skulle kæmpe mod den værste stormflod i Danmark i mere end 100 år.
Nina Baron har talt med øboerne før og efter den ødelæggende storm, der fik vandet til at stige med over to meter.
Det har lært hende noget vigtigt om klimakrisen, og hvordan den opleves af de mennesker og samfund i Danmark, der er mest påvirket af den.
Stormfloden rammer Skarø
Skarø er hjemsted for 28 indbyggere. Med sine to kvadratkilometer er øen mindre end Amager Fælled i København.
Med forudsigelser om et stigende havniveau, vil risikoen for stormfloder og oversvømmelser øges, og så vil øen med al sandsynlighed blive endnu mindre.
Men allerede nu sluges dele af Skarø af havvandet, som presser sig ind over øens gamle diger.
Nogle af øboerne beskriver det som en følelse af, at man langsomt drukner, fortæller Nina Baron.
Truslen til trods bliver småøerne ofte overset, når kommunerne afsætter midler til klimatilpasning, da der bor få indbyggere.
"Øboerne ved godt, at når vandet står højt, kommer beredskabet med blå blink til at fokusere på Svendborg eller Faaborg," siger Nina Baron.
Hvis stormfloden kommer, må øboerne klare sig selv.
Det er lige netop det, der sker en oktoberdag i 2023, da en 100-års begivenhed rammer Skarø.
En voldsom stormflod pisker ind over kyster, store oversvømmelser skyller ind over Skarø og ødelægger havnen.
Bygninger står under vand og landbrugsjord og diger får store skader.
Fællesskabet er øens styrke
Da meldingen om en stormflod tikker ind, mødes flere øboere på Skarø på deres lokale bar, Papegøjen.
"De bliver enige om, at de nok hellere må gøre noget," fortæller Nina Baron, der ikke var til stede under stormen, men talte med flere af de lokale umiddelbart efter.
Øboerne går i fællesskab i gang med at få bundet ting fast og pakket lavtliggende huse ind i plastik.
Langt ude på øens kyst bor en familie i et hus, som er i fare for at blive oversvømmet.
En række øboere kører derfor ud i en traktor med høje hjul gennem 40 centimeters vand for at evakuere familien.
"Familien ville have svært ved at komme væk, hvis der ikke var nogen fra øen, der havde været ude og hente dem. Så situationen viste, at de har et stærkt fællesskab," siger Nina Baron.
Klimaet fylder ikke
Nina Baron står sammen med andre nordiske forskere bag et nyt studie, der netop har undersøgt, hvordan otte små samfund, herunder Skarø, rundt om i Skandinavien håndterer klimaforandringernes udfordringer.
I forskningen er der en ting, der går igen på tværs af de små lokalsamfund i Norge, Sverige, Finland, Danmark og på Færøerne.
Klimaet fylder ikke meget i de lokales bevidsthed.
Det er på trods af, at det er lige netop dem, der vil stå midt i stormfloden, skovbranden eller oversvømmelsen og opleve det ekstreme vejr, der ifølge forskningen bliver mere og mere udbredt som følge af klimaforandringerne.
"Det er interessant, at det ikke er unikt i Danmark, men noget, man også oplever i Sverige og Norge," siger lektor Helene Dyrhauge, der forsker i bæredygtig omstilling på Roskilde Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk.
"Klimaforandringer er et abstrakt emne for dem, og man har svært ...