Mytedrab: Nej, du slider ikke dine led op ved at bruge dem

Har du eller nogen, du holder af, slidgigt i knæ eller hofter? Har gigten måske skabt en frygt for at være fysisk aktiv for ikke at forværre skaden?

Den frygt er meget almindelig.

Men den er faktisk misforstået. Og en del af årsagen ligger måske i navnet slidgigt, hvorfor vi herfra kalder det artrose.

Mange, der har artrose i knæ eller hofte, tror nemlig, at de udelukkende har fået det, fordi de har brugt deres led for meget eller for hårdt. Nu er leddet slidt helt i stykker og skal passes ekstra godt på for at undgå yderligere skade.

Dén opfattelse kan føre til afbud til løbeture, styrketræning eller fodboldtræning med vennerne.

Et højt fysisk aktivitetsniveau ser ikke ud til at øge risikoen for artrose. Medmindre man belaster leddet ekstremt meget. Her kan den fysiske aktivitet formentlig bidrage til risikoen for at udvikle artrose.

Noget tyder nemlig på, at både overdreven og manglende fysisk aktivitet giver en større risiko for at udvikle artrose, mens moderat motion faktisk kan have en gavnlig effekt.

Eksempelvis har en undersøgelse vist, at motionsløbere har en væsentligt lavere risiko for at udvikle artrose i hofte eller knæ sammenlignet med inaktive personer eller eliteløbere.

Frygten for fysisk aktivitet blandt personer med artrose kan forstærkes af velmenende formaninger fra fysioterapeuter eller læger om at undgå højintens træning, fordi det antageligt skulle føre til hurtigere nedbrydning af leddet.

Hvis man ser på den nuværende evidens, er sådanne formaninger unødvendige: Træning ser ikke ud til at øge nedbrydningen af det artrose-ramte led.

Selvom der i nogle tilfælde kan være behov for at tilpasse sine aktiviteter i en periode, er det en dårlig idé at stoppe med at være fysisk aktiv.

Fysisk aktivitet har nemlig en lang række gavnlige effekter.

I et nyt forsøg vil vi være de første, der kigger ind i hofteleddet med MR-scanninger for at vise, hvad der sker med leddets strukturer, når man træner.

Vi er i gang, og du kan være med (hvordan, vender vi tilbage til).

Men først lidt mere om problemet med at undgå fysisk aktivitet af frygt for at forværre sin artrose. Man opnår nemlig ikke de fordele, som fysisk aktivitet har for kroppen:

Fysisk aktivitet forbedrer eller bevarer kropslig og mental sundhed, sænker risikoen for at udvikle en lang række sygdomme og kan modvirke tab af muskelmasse, mens man ældes.

Fysisk træning kan reducere smerter og forbedre fysisk funktion hos personer med artrose i knæ eller hofte, men er også en effektiv behandling ved mindst 24 andre kroniske sygdomme.

Kort sagt: Man risikerer at forværre sin situation, hvis man undgår fysisk aktivitet (læs mere om vigtigheden af fysisk aktivitet, især styrketræning, i forhold til tab af muskelfunktion og muskelmasse ved aldring i Sundhedsstyrelsens retningslinjer).

I en undersøgelse fulgte man en gruppe på 689 personer med knæartrose over fire år og observerede, at der ikke var en sammenhæng mellem deres fysiske aktivitetsniveau og tabet af ledbruskens tykkelse.

Specifikt for kvinder så forskerne i samme undersøgelse endda tegn på, at et moderat aktivitetsniveau hang sammen med et mindre tab af ledbrusken over de fire år sammenlignet med et lavt aktivitetsniveau.

Øget brug af leddet førte altså ikke til en hurtigere nedbrydning af ledbrusken, hvilket netop er noget, som mange med artrose er bange for.

Forskere har også undersøgt ledbruskens væv. Cellerne i brusken viser sig at have brug for belastning for at bevare bruskens bestanddele.

Når du tager et skridt eller laver et spring, bliver brusken komprimeret. Og det er godt. Det får nemlig bruskens celler (chondrocytter) til at øge syntesen af de proteiner, som giver brusken sin struktur og modstandsdygtighed.

Fysisk aktivitet giver også mindre inflammation i og omkring leddet, hvilket formentlig har en positiv indflydelse på leddets væv.

Denne reduktion af inflammation i kroppen menes at være en del af årsagen til, at træning reducerer smerte og fysisk funktion ved artrose.

Ved artrose i hoften er...