10 May 2026
Mors dag: Videnskab.dk hylder spektakulære mødre fra dyreriget
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Vi mennesker deler klode med et utal af andre dyrearter. Nogle flyver, andre svømmer. Nogle lægger æg, andre føder. Nogle vejer flere ton, andre er mindre end et støvfnug.
Forskelle er der mange af, men en ting har vi og alle andre dyrearter tilfælles: Vores art overlever, fordi vi formerer os og sørger for, at vores unger kommer godt på vej i livet.
I anledning af mors dag har Videnskab.dk fået to forskere til at udpege dyremødre, der ligesom menneskemødre fortjener en særlig hyldest for deres indsats.
Mads Frost Bertelsen er Zoologisk direktør i København Zoo, og lektor Lars Vilhelmsen er ansvarlig for hvepsesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Her er nogle af deres udvalgte dyremødre i vilkårlig rækkefølge.
Isbjørnemor æder sig fed og sulter i månedsvis for sine unger
I modsætning til kvinder har isbjørne-hunner intet problem med at tage fedt på, mens de er drægtige. Tværtimod: Når en isbjørnemor venter sig, er det en fordel, at hun bliver så fed som muligt. Jo tykkere hun er, desto større er chancen for, at hun og hendes afkom overlever.
"Hun skal have sul på kroppen, for når hun har født, får hun intet at spise i op til fire måneder, mens ungerne dier. Hendes fedt skal omdannes til deres mælk," fortæller Mads Frost Bertelsen, som også er adjungeret professor på Københavns Universitet.
Isbjørnemoren føder alene i en trang snehule. I det lydtætte mørke ligger hun helt tæt med sine unger i månedsvis uden at komme ud.
"Sneen ligger helt tæt om bjørnene, lige når den fede mor har født. Efterhånden som hun taber sig, og sneen smelter, bliver der plads til, at ungerne kan tumle lidt i hulen. De vejer 10-15 kilo, når de kommer ud," siger Mads Frost Bertelsen.
Tasmanske djævle har fire dievorter og føder over tyve unger
Du kender helt sikkert kænguruen, der hopper rundt med sin ene unge i en pung på maven. Kender du også kænguruens kusine, den tasmanske pungdjævel? Pungdjævle-hunner føder op til 30 unger, som er på størrelse med majskorn, når de kommer til verden.
Lige efter fødslen skal djævleungerne selv klatre 10-12 centimeter op i morens pung.
"De fleste klarer den ikke. De falder af og dør. Men naturen har indrettet det sådan, at pungdjævle-hunnerne føder tilstrækkeligt mange unger til, at alle deres fire dievorter bliver besatte," fortæller Mads Frost Bertelsen.
Ungerne bliver i pungen i 10-12 uger, indtil de bliver store nok til, at moderen kan efterlade dem i en hule, mens hun søger føde.
Høne bygger rugehule med radiator og skrider
Tallegalahøner, som lever i Sydøstasien og Australien, har udviklet en helt særlig metode til at udruge deres kyllinger, uden at de selv behøver ligge på dem.
Hønerne samler planterester og op til flere ton jord i store bunker, fortæller Mads Frost Bertelsen. Bagefter graver de et hul i kompostbunken til hvert af deres æg. Når planteresterne rådner, stiger temperaturen i ruge-hullerne. Varmen udruger æggene.
Når kyllingerne kommer ud af æggene, er de allerede selvkørende og flyvedygtige. Heldigvis for dem, for deres mor er skredet. Tallagalahønen forlader sine æg, før de klækker, og hun ser aldrig sine unger, som selv graver sig ud.
Næsehornsfugles mødre ruger i et fængsel
Mødrene hos en anden tropisk fugleart, den farverige næsehornsfugl, flyver ingen steder. De bliver spærret inde af deres mage, indtil de har udruget deres æg.
"Hannen murer hunnen inde i reden. Der er kun en smal sprække, hvor hun kan få næbbet ud. På den måde er æggene beskyttet, men hunnen er til gengæld 100 procent afhængig af, at hannen kommer og lægger mad i hendes næb," siger Mads Frost Bertelsen.
Fisk opbevarer sine æg i munden
Mødrene hos en række fiskearter, blandt andre ciklider, gør en ekstraordinær indsats for, at deres unger overlever: De bærer deres befrugtede æg i mundhulen, indtil de klækker.
"Nogle gange bliver ungerne endda inde i mundhulen, indtil de er store nok til at klare sig selv. I starten, efter de er svømmet ud, smutter de tilbage i sikkerhed i deres mors mund, når der er fare på færde...
Forskelle er der mange af, men en ting har vi og alle andre dyrearter tilfælles: Vores art overlever, fordi vi formerer os og sørger for, at vores unger kommer godt på vej i livet.
I anledning af mors dag har Videnskab.dk fået to forskere til at udpege dyremødre, der ligesom menneskemødre fortjener en særlig hyldest for deres indsats.
Mads Frost Bertelsen er Zoologisk direktør i København Zoo, og lektor Lars Vilhelmsen er ansvarlig for hvepsesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Her er nogle af deres udvalgte dyremødre i vilkårlig rækkefølge.
Isbjørnemor æder sig fed og sulter i månedsvis for sine unger
I modsætning til kvinder har isbjørne-hunner intet problem med at tage fedt på, mens de er drægtige. Tværtimod: Når en isbjørnemor venter sig, er det en fordel, at hun bliver så fed som muligt. Jo tykkere hun er, desto større er chancen for, at hun og hendes afkom overlever.
"Hun skal have sul på kroppen, for når hun har født, får hun intet at spise i op til fire måneder, mens ungerne dier. Hendes fedt skal omdannes til deres mælk," fortæller Mads Frost Bertelsen, som også er adjungeret professor på Københavns Universitet.
Isbjørnemoren føder alene i en trang snehule. I det lydtætte mørke ligger hun helt tæt med sine unger i månedsvis uden at komme ud.
"Sneen ligger helt tæt om bjørnene, lige når den fede mor har født. Efterhånden som hun taber sig, og sneen smelter, bliver der plads til, at ungerne kan tumle lidt i hulen. De vejer 10-15 kilo, når de kommer ud," siger Mads Frost Bertelsen.
Tasmanske djævle har fire dievorter og føder over tyve unger
Du kender helt sikkert kænguruen, der hopper rundt med sin ene unge i en pung på maven. Kender du også kænguruens kusine, den tasmanske pungdjævel? Pungdjævle-hunner føder op til 30 unger, som er på størrelse med majskorn, når de kommer til verden.
Lige efter fødslen skal djævleungerne selv klatre 10-12 centimeter op i morens pung.
"De fleste klarer den ikke. De falder af og dør. Men naturen har indrettet det sådan, at pungdjævle-hunnerne føder tilstrækkeligt mange unger til, at alle deres fire dievorter bliver besatte," fortæller Mads Frost Bertelsen.
Ungerne bliver i pungen i 10-12 uger, indtil de bliver store nok til, at moderen kan efterlade dem i en hule, mens hun søger føde.
Høne bygger rugehule med radiator og skrider
Tallegalahøner, som lever i Sydøstasien og Australien, har udviklet en helt særlig metode til at udruge deres kyllinger, uden at de selv behøver ligge på dem.
Hønerne samler planterester og op til flere ton jord i store bunker, fortæller Mads Frost Bertelsen. Bagefter graver de et hul i kompostbunken til hvert af deres æg. Når planteresterne rådner, stiger temperaturen i ruge-hullerne. Varmen udruger æggene.
Når kyllingerne kommer ud af æggene, er de allerede selvkørende og flyvedygtige. Heldigvis for dem, for deres mor er skredet. Tallagalahønen forlader sine æg, før de klækker, og hun ser aldrig sine unger, som selv graver sig ud.
Næsehornsfugles mødre ruger i et fængsel
Mødrene hos en anden tropisk fugleart, den farverige næsehornsfugl, flyver ingen steder. De bliver spærret inde af deres mage, indtil de har udruget deres æg.
"Hannen murer hunnen inde i reden. Der er kun en smal sprække, hvor hun kan få næbbet ud. På den måde er æggene beskyttet, men hunnen er til gengæld 100 procent afhængig af, at hannen kommer og lægger mad i hendes næb," siger Mads Frost Bertelsen.
Fisk opbevarer sine æg i munden
Mødrene hos en række fiskearter, blandt andre ciklider, gør en ekstraordinær indsats for, at deres unger overlever: De bærer deres befrugtede æg i mundhulen, indtil de klækker.
"Nogle gange bliver ungerne endda inde i mundhulen, indtil de er store nok til at klare sig selv. I starten, efter de er svømmet ud, smutter de tilbage i sikkerhed i deres mors mund, når der er fare på færde...