09 May 2026
Mænd mister deres Y-kromosom med alderen - forskerne ser flere og flere tegn på, at det har konsekvenser
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Mænd har en tendens til at miste Y-kromosomet i deres celler, i takt med at de bliver ældre.
Y-kromosomet er det eneste kromosom, der ikke er nødvendigt for at overleve, og kromosomet bærer kun få gener udover dem, der bestemmer det biologiske hankøn hos mennesker.
Derfor troede forskerne ikke, at tabet påvirker helbredet.
Men i de seneste år er der fundet stadig mere evidens for, at tabet er forbundet med alvorlige sygdomme i hele kroppen, og at det bidrager til en kortere levetid, når Y-kromosomet går fløjten.
Tab af Y-kromosomet hos ældre mænd
Nye teknikker til at opdage Y-kromosom-gener viser hyppigt tab af Y-kromosomet i væv hos ældre mænd.
Stigningen med alderen er tydelig:
40 procent af 60-årige mænd viser tab af Y-kromosomet
Det samme gælder 57 procent af 90-årige
Miljøfaktorer som rygning og eksponering for kræftfremkaldende stoffer spiller også en rolle.
Tabet af Y-kromosomet sker ikke i alle kroppens celler, men kun i nogle af dem. Når en celle først har mistet Y-kromosomet, vil alle de nye celler, den danner, også mangle det.
Det betyder, at kroppen ender med en blanding – et slags mosaikmønster – af celler med og uden Y-kromosomet.
I laboratoriet har man set, at celler uden Y-kromosomet kan dele sig hurtigere end normale celler. Det tyder på, at de kan få en fordel i kroppen – for eksempel i udviklingen af tumorer.
Forklaringen kan være, at Y-kromosomet er særligt sårbart, når celler deler sig. Det kan blive 'efterladt' og gå tabt under celledelingen. Derfor sker tabet oftere i væv, hvor cellerne deler sig hurtigt.
Tab af Y-kromosomet burde ikke betyde noget
Det menneskelige Y-kromosom indeholder relativt få gener. Det har kun omkring 51 gener, der koder for proteiner – hvis man ser bort fra gentagelser af de samme gener – og regnes derfor som det mindst genrige kromosom i menneskets arvemasse.
Y-kromosomet spiller en afgørende rolle i kønsbestemmelse og sædfunktion, men forskerne troede ikke, det gjorde meget andet.
Y-kromosomet går ofte tabt, når vi dyrker celler i laboratoriet. Det er det eneste kromosom, der kan forsvinde uden at slå cellen ihjel. Det peger på, at Y-generne ikke koder specifikke funktioner, som er nødvendige for cellernes vækst og funktion.
Faktisk smider hannerne hos en række pungdyr Y-kromosomet tidligt i udviklingen, og evolutionen ser ud til at være i gang med at skille sig af med det: Hos pattedyr har nedbrydningen af Y-kromosomet stået på i 150 millioner år, og en del gnaverarter har allerede mistet og erstattet y-kromosomet.
Så tabet af Y-kromosomet i kropsvæv sent i livet burde egentlig ikke være et stort problem.
Sammenhæng mellem tab af Y-kromosomet og helbredsproblemer
På trods af Y-kromosomets tilsyneladende manglende betydning for de fleste celler i kroppen viser stadig mere evidens, at tabet af Y er forbundet med alvorlige helbredstilstande.
Det gælder blandt andet hjerte-kar-sygdomme, neurodegenerative sygdomme og kræft.
Tabet af Y-kromosomet i nyreceller er også forbundet med nyresygdom.
Flere studier viser desuden nu en sammenhæng mellem tabet af Y-kromosomet og hjertesygdomme. Et meget stort tysk studie fandt for eksempel, at mænd over 60 år med høje frekvenser af tab af Y-kromosomet havde øget risiko for hjerteanfald.
Tabet af Y-kromosomet er også blevet koblet med dødsfald som følge af COVID, hvilket måske kan forklare forskellen i dødelighed mellem kønnene.
En tidoblet større hyppighed af Y-tab er fundet hos patienter med Alzheimers sygdom.
Og flere studier har dokumenteret sammenhænge mellem tab af Y og forskellige former for kræft hos mænd. Det er også forbundet med dårligere prognose for dem, der får kræft. Tab af Y-kromosomet er almindeligt i selve kræftcellerne blandt andre kromosomafvigelser.
Forårsager tabet af Y-kromosomet sygdom og dødelighed hos ældre mænd?
Det er vanskeligt at afdække, hvad der forårsager koblingen mellem tab af Y og helbredsproblemer. Det kan skyldes, at helbredsproblemer fører til tabet af Y-kromosomet, eller at en tredje faktor forårsager...
Y-kromosomet er det eneste kromosom, der ikke er nødvendigt for at overleve, og kromosomet bærer kun få gener udover dem, der bestemmer det biologiske hankøn hos mennesker.
Derfor troede forskerne ikke, at tabet påvirker helbredet.
Men i de seneste år er der fundet stadig mere evidens for, at tabet er forbundet med alvorlige sygdomme i hele kroppen, og at det bidrager til en kortere levetid, når Y-kromosomet går fløjten.
Tab af Y-kromosomet hos ældre mænd
Nye teknikker til at opdage Y-kromosom-gener viser hyppigt tab af Y-kromosomet i væv hos ældre mænd.
Stigningen med alderen er tydelig:
40 procent af 60-årige mænd viser tab af Y-kromosomet
Det samme gælder 57 procent af 90-årige
Miljøfaktorer som rygning og eksponering for kræftfremkaldende stoffer spiller også en rolle.
Tabet af Y-kromosomet sker ikke i alle kroppens celler, men kun i nogle af dem. Når en celle først har mistet Y-kromosomet, vil alle de nye celler, den danner, også mangle det.
Det betyder, at kroppen ender med en blanding – et slags mosaikmønster – af celler med og uden Y-kromosomet.
I laboratoriet har man set, at celler uden Y-kromosomet kan dele sig hurtigere end normale celler. Det tyder på, at de kan få en fordel i kroppen – for eksempel i udviklingen af tumorer.
Forklaringen kan være, at Y-kromosomet er særligt sårbart, når celler deler sig. Det kan blive 'efterladt' og gå tabt under celledelingen. Derfor sker tabet oftere i væv, hvor cellerne deler sig hurtigt.
Tab af Y-kromosomet burde ikke betyde noget
Det menneskelige Y-kromosom indeholder relativt få gener. Det har kun omkring 51 gener, der koder for proteiner – hvis man ser bort fra gentagelser af de samme gener – og regnes derfor som det mindst genrige kromosom i menneskets arvemasse.
Y-kromosomet spiller en afgørende rolle i kønsbestemmelse og sædfunktion, men forskerne troede ikke, det gjorde meget andet.
Y-kromosomet går ofte tabt, når vi dyrker celler i laboratoriet. Det er det eneste kromosom, der kan forsvinde uden at slå cellen ihjel. Det peger på, at Y-generne ikke koder specifikke funktioner, som er nødvendige for cellernes vækst og funktion.
Faktisk smider hannerne hos en række pungdyr Y-kromosomet tidligt i udviklingen, og evolutionen ser ud til at være i gang med at skille sig af med det: Hos pattedyr har nedbrydningen af Y-kromosomet stået på i 150 millioner år, og en del gnaverarter har allerede mistet og erstattet y-kromosomet.
Så tabet af Y-kromosomet i kropsvæv sent i livet burde egentlig ikke være et stort problem.
Sammenhæng mellem tab af Y-kromosomet og helbredsproblemer
På trods af Y-kromosomets tilsyneladende manglende betydning for de fleste celler i kroppen viser stadig mere evidens, at tabet af Y er forbundet med alvorlige helbredstilstande.
Det gælder blandt andet hjerte-kar-sygdomme, neurodegenerative sygdomme og kræft.
Tabet af Y-kromosomet i nyreceller er også forbundet med nyresygdom.
Flere studier viser desuden nu en sammenhæng mellem tabet af Y-kromosomet og hjertesygdomme. Et meget stort tysk studie fandt for eksempel, at mænd over 60 år med høje frekvenser af tab af Y-kromosomet havde øget risiko for hjerteanfald.
Tabet af Y-kromosomet er også blevet koblet med dødsfald som følge af COVID, hvilket måske kan forklare forskellen i dødelighed mellem kønnene.
En tidoblet større hyppighed af Y-tab er fundet hos patienter med Alzheimers sygdom.
Og flere studier har dokumenteret sammenhænge mellem tab af Y og forskellige former for kræft hos mænd. Det er også forbundet med dårligere prognose for dem, der får kræft. Tab af Y-kromosomet er almindeligt i selve kræftcellerne blandt andre kromosomafvigelser.
Forårsager tabet af Y-kromosomet sygdom og dødelighed hos ældre mænd?
Det er vanskeligt at afdække, hvad der forårsager koblingen mellem tab af Y og helbredsproblemer. Det kan skyldes, at helbredsproblemer fører til tabet af Y-kromosomet, eller at en tredje faktor forårsager...