31 May 2026
Kig op i juni: Se Venus og Jupiter 'kysse', når deres baner krydser Oplev Venus og Jupiters møde Solen støvsuger himlen for planeter i juni Måske får vi et glimt af Ørnetågen Månen og Solen
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Planeterne danser rundt mellem stjernerne i løbet af året, mens vi på Jorden nøjes med vores årlige omgang rundt om Solen.
Sommermånedernes lyse nætter kan dog sætte lidt en stopper for de bevægende syn på nattehimlen, og i år er juni lidt af en astronomisk hovedpine: Himlen er støvsuget for planeter!
I hvert fald slut på måneden – for heldigvis begynder vi med et lille plaster på såret, som vi kan takke planeternes dans for: Et særligt møde mellem to planeter, der kommer til at befinde sig kun tre fuldmåners længde fra hinanden, som kan ses med det blotte øje.
Og for os med hang til teleskoper og specialiserede kamerafiltre, byder juni også på en sjov udfordring fra Messierkataloget.
I et bånd rundt om Solen finder vi stjernebillederne i Dyrekredsen – dem, du kender fra stjernetegnene i astrologiens verden.
Alle planeter bevæger sig rundt om Solen i det, vi kalder 'solsystemets plan', og passerer således igennem dyrekredsen på deres vej rundt om Solen.
De to inderste planeter Merkur og Venus bevæger sig mest på himlen, fordi vi kigger indad mod deres baner, når vi kigger på de to planeter.
Derfor flytter de sig sammen med Solen hele vejen gennem dyrekredsen.
For Venus betyder det, at den tilbage i begyndelsen af året befandt sig i stjernebilledet Skytten, mens den her i løbet af juni bevæger sig igennem hele tre stjernebilleder; Tvillingerne, Krebsen og Løven. I slutningen af året når den til stjernebilledet Vægten.
Planeterne længere væk fra Solen flytter sig knap så meget på himlen, simpelthen fordi de er længere væk. I gennemsnit er for eksempel Jupiter næsten fire gange længere væk fra Jorden end Venus.
Jupiters lidt smådovne bevægelse har den effekt, at den en gang imellem bliver indhentet af en af de indre planeter. Og dét sker her i juni, mere præcist den 9. juni, hvor de to planeter kun vil være adskilt af bredden af tre fuldmåner.
Det planetære møde vil være synligt fra solnedgang omkring klokken 22 til de to planeter går ned lidt efter midnat.
Og selvom det er lyse nætter, hvor himlen er lyst godt op af sollys også om natten, skal det nok blive et flot syn. Men det gjorde mig også nysgerrig på, hvornår de to store planeter sidst rent faktisk formørkede hinanden.
For hvis sol, jord og planeter står helt rigtigt, så kan planeterne godt komme til at bevæge sig ind foran hinanden, set fra Jorden. Det er bare sjældent.
Og måske var det også småt med øjenvidner til den sidste gang i 1818.
Planetmødet mellem Venus og Jupiter markerer samtidig begyndelsen på det vi kunne kalde en omvendt planetparade, for efter de to planeter har mødtes tidligt i juni kommer de begge tættere på Solen på himlen.
De andre planeter er heller ikke langt fra Solen, så store dele af juni bliver en omvendt planetparade, hvor der er ingen planeter på himlen om natten.
Saturn og Mars er dog på vej væk fra Solen og kan spottes i de tidlige morgentimer lavt på østhimlen – især mod slutningen af måneden.
Den omvendte planetparade kommer måske på det rigtige tidspunkt på året, for juni er årets lyseste måned, hvor Solen maksimalt er 12 grader under horisonten i Aarhus, hvor jeg bor. Det er ikke bare lyse nætter, det er meget lyse nætter.
Det betyder dog også, at alle de mange galakser, som sommerhimlen med især Løven, Jomfruen, Berenikes Lokker, Jagthundene og Store Bjørn gemmer på, er næsten umulige at se.
Som astronom er det lige til at få hovedpine over. Årets længste dag falder i år på den 21. juni, som er sommersolhverv, hvor vi har Solen højest på himlen.
Og apropos solhøjden, så følger vi på observatoriet Solens position på himlen i løbet af året med vores biologiske solur.
Viseren i soluret er stammen af et lindetræ, som vi plantede den 25. september 2023, som både markerede Ole Rømers fødselsdag men også vores genåbning efter en gennemgribende og nænsom renovering af observatoriet.
Det er skyggen fra stammen, som flytter sig i løbet af dagen og året. Ved sommersolhverv falder skyggen klokken henholdsvis 10, 12, 14 og 16 lige på de granitfli...
Sommermånedernes lyse nætter kan dog sætte lidt en stopper for de bevægende syn på nattehimlen, og i år er juni lidt af en astronomisk hovedpine: Himlen er støvsuget for planeter!
I hvert fald slut på måneden – for heldigvis begynder vi med et lille plaster på såret, som vi kan takke planeternes dans for: Et særligt møde mellem to planeter, der kommer til at befinde sig kun tre fuldmåners længde fra hinanden, som kan ses med det blotte øje.
Og for os med hang til teleskoper og specialiserede kamerafiltre, byder juni også på en sjov udfordring fra Messierkataloget.
I et bånd rundt om Solen finder vi stjernebillederne i Dyrekredsen – dem, du kender fra stjernetegnene i astrologiens verden.
Alle planeter bevæger sig rundt om Solen i det, vi kalder 'solsystemets plan', og passerer således igennem dyrekredsen på deres vej rundt om Solen.
De to inderste planeter Merkur og Venus bevæger sig mest på himlen, fordi vi kigger indad mod deres baner, når vi kigger på de to planeter.
Derfor flytter de sig sammen med Solen hele vejen gennem dyrekredsen.
For Venus betyder det, at den tilbage i begyndelsen af året befandt sig i stjernebilledet Skytten, mens den her i løbet af juni bevæger sig igennem hele tre stjernebilleder; Tvillingerne, Krebsen og Løven. I slutningen af året når den til stjernebilledet Vægten.
Planeterne længere væk fra Solen flytter sig knap så meget på himlen, simpelthen fordi de er længere væk. I gennemsnit er for eksempel Jupiter næsten fire gange længere væk fra Jorden end Venus.
Jupiters lidt smådovne bevægelse har den effekt, at den en gang imellem bliver indhentet af en af de indre planeter. Og dét sker her i juni, mere præcist den 9. juni, hvor de to planeter kun vil være adskilt af bredden af tre fuldmåner.
Det planetære møde vil være synligt fra solnedgang omkring klokken 22 til de to planeter går ned lidt efter midnat.
Og selvom det er lyse nætter, hvor himlen er lyst godt op af sollys også om natten, skal det nok blive et flot syn. Men det gjorde mig også nysgerrig på, hvornår de to store planeter sidst rent faktisk formørkede hinanden.
For hvis sol, jord og planeter står helt rigtigt, så kan planeterne godt komme til at bevæge sig ind foran hinanden, set fra Jorden. Det er bare sjældent.
Og måske var det også småt med øjenvidner til den sidste gang i 1818.
Planetmødet mellem Venus og Jupiter markerer samtidig begyndelsen på det vi kunne kalde en omvendt planetparade, for efter de to planeter har mødtes tidligt i juni kommer de begge tættere på Solen på himlen.
De andre planeter er heller ikke langt fra Solen, så store dele af juni bliver en omvendt planetparade, hvor der er ingen planeter på himlen om natten.
Saturn og Mars er dog på vej væk fra Solen og kan spottes i de tidlige morgentimer lavt på østhimlen – især mod slutningen af måneden.
Den omvendte planetparade kommer måske på det rigtige tidspunkt på året, for juni er årets lyseste måned, hvor Solen maksimalt er 12 grader under horisonten i Aarhus, hvor jeg bor. Det er ikke bare lyse nætter, det er meget lyse nætter.
Det betyder dog også, at alle de mange galakser, som sommerhimlen med især Løven, Jomfruen, Berenikes Lokker, Jagthundene og Store Bjørn gemmer på, er næsten umulige at se.
Som astronom er det lige til at få hovedpine over. Årets længste dag falder i år på den 21. juni, som er sommersolhverv, hvor vi har Solen højest på himlen.
Og apropos solhøjden, så følger vi på observatoriet Solens position på himlen i løbet af året med vores biologiske solur.
Viseren i soluret er stammen af et lindetræ, som vi plantede den 25. september 2023, som både markerede Ole Rømers fødselsdag men også vores genåbning efter en gennemgribende og nænsom renovering af observatoriet.
Det er skyggen fra stammen, som flytter sig i løbet af dagen og året. Ved sommersolhverv falder skyggen klokken henholdsvis 10, 12, 14 og 16 lige på de granitfli...