About
Generation Alpha er den nyeste generation og betegner alle, der er født mellem 2010 og 2025.
Det er den største generation nogensinde og den første generation, der er fuldt ud digitalt indfødte. Mange af dem har allerede et digitalt niveau, som tidligere ville have været utænkeligt.
Prognoser peger på, at de bliver den mest veluddannede generation: Globalt forventes 90 procent at gennemføre en ungdomsuddannelse, mod 80 procent blandt Generation Z.
Som det seneste skud på stammen vokser Gen Alpha op i en mere usikker verden præget af globale kriser, boligmangel og klimaforandringer.
Forandringerne er så markante, at generationen har fået navn efter første bogstav i det græske alfabet, i modsætning til X, Y og Z, der henter deres fra vores latinske alfabet.
For udviklingspsykologer rejser det spørgsmål om, hvad denne nye virkelighed betyder for Generation Alphas psykologiske udvikling. Hvordan former det deres erfaringer, interesser og værdier?
Et godt udgangspunkt er at se på deres forældre, som typisk er millennials (Generation Y).
Fra disse 30-40-årige arver Generation Alpha blandt andet værdier som inklusion, tilpasningsevne og veludviklede digitale færdigheder, men også tendensen til i visse sammenhænge at boykotte personer, hvis udtalelser eller handlinger opfattes som stødende.
Millennials rapporterer også dårligere mental sundhed end tidligere generationer, og i mange vestlige lande står de økonomisk set i på mange måder over for mere vanskelige vilkår.
Livet med disse udfordringer kan betyde, at millennial-forældre er særligt godt rustet til at styrke deres børns modstandskraft.
Det er også positivt, at fædrene i denne generation viser en hidtil uset vilje til at engagere sig i forældreskabet og udfordre traditionelle kønsroller.
Omvendt kan forældre, der er under pres, have svært ved at håndtere hverdagens krav, og deres børn kan vise tegn på adfærdsproblemer som aggression samt følelsesmæssige vanskeligheder som social tilbagetrækning og angst.
Teknologien har også bragt nye udfordringer med sig, efterhånden som millennials har taget digitale enheder i brug.
For eksempel fortæller omtrent halvdelen af forældrene i Storbritannien, at de er afhængige af deres telefoner.
Digitale forstyrrelser kan gøre forældrerollen mere krævende. Denne 'technoference' (et begreb, der beskriver, hvordan teknologi kan påvirke vores relationer negativt, red.) er igen knyttet til adfærdsproblemer hos børn, som kan få konsekvenser senere i livet.
En yderligere teknologisk udfordring for gen Alpha er fænomenet 'sharenting'' hvor forældre deler billeder og videoer af deres børn online, til tider i overdreven eller uhensigtsmæssig grad.
Vi mangler stadig solid viden om omfanget og konsekvenserne, så forskere har akut behov for at kortlægge risiciene.
Millenial-generationens egne udfordringer med teknologi kan i det mindste sætte dem i en bedre position til at hjælpe deres børn med at navigere i skærmtid og sociale medier.
Den digitale tidsalder betyder også, at Generation Alphas forældre har adgang til enorme mængder forældreinformation samt forældrefora og online fællesskaber, som kan mindske stress og følelsen af isolation.
Desuden kan psykologer og sundhedsprofessionelle tilbyde Generation Alpha-forældrene solid, evidensbaseret vejledning.
Den digitale verden har forstærket Generation Alphas eksponering for idéer og kulturelle praksisser fra jævnaldrende og andre voksne.
Så selvom nogle af dem sandsynligvis vil bo hjemme længere end tidligere generationer, kan de faktisk vise sig at være mindre påvirkelige over for forældrenes indflydelse. Det kan være frigørende, men det indebærer også nye risici.
Vi har allerede set, hvordan de sociale medier kan forværre gruppepres og har banet vej for cybermobning. Trends drevet af influencere kan desuden indprente urealistiske kropsidealer, som kan bidrage til problemer med kropsdysmorfi.
Overdreven brug af videospil kan føre til søvnmangel, mindre fysisk aktivitet og dårligere præstation i skolen. ...
Det er den største generation nogensinde og den første generation, der er fuldt ud digitalt indfødte. Mange af dem har allerede et digitalt niveau, som tidligere ville have været utænkeligt.
Prognoser peger på, at de bliver den mest veluddannede generation: Globalt forventes 90 procent at gennemføre en ungdomsuddannelse, mod 80 procent blandt Generation Z.
Som det seneste skud på stammen vokser Gen Alpha op i en mere usikker verden præget af globale kriser, boligmangel og klimaforandringer.
Forandringerne er så markante, at generationen har fået navn efter første bogstav i det græske alfabet, i modsætning til X, Y og Z, der henter deres fra vores latinske alfabet.
For udviklingspsykologer rejser det spørgsmål om, hvad denne nye virkelighed betyder for Generation Alphas psykologiske udvikling. Hvordan former det deres erfaringer, interesser og værdier?
Et godt udgangspunkt er at se på deres forældre, som typisk er millennials (Generation Y).
Fra disse 30-40-årige arver Generation Alpha blandt andet værdier som inklusion, tilpasningsevne og veludviklede digitale færdigheder, men også tendensen til i visse sammenhænge at boykotte personer, hvis udtalelser eller handlinger opfattes som stødende.
Millennials rapporterer også dårligere mental sundhed end tidligere generationer, og i mange vestlige lande står de økonomisk set i på mange måder over for mere vanskelige vilkår.
Livet med disse udfordringer kan betyde, at millennial-forældre er særligt godt rustet til at styrke deres børns modstandskraft.
Det er også positivt, at fædrene i denne generation viser en hidtil uset vilje til at engagere sig i forældreskabet og udfordre traditionelle kønsroller.
Omvendt kan forældre, der er under pres, have svært ved at håndtere hverdagens krav, og deres børn kan vise tegn på adfærdsproblemer som aggression samt følelsesmæssige vanskeligheder som social tilbagetrækning og angst.
Teknologien har også bragt nye udfordringer med sig, efterhånden som millennials har taget digitale enheder i brug.
For eksempel fortæller omtrent halvdelen af forældrene i Storbritannien, at de er afhængige af deres telefoner.
Digitale forstyrrelser kan gøre forældrerollen mere krævende. Denne 'technoference' (et begreb, der beskriver, hvordan teknologi kan påvirke vores relationer negativt, red.) er igen knyttet til adfærdsproblemer hos børn, som kan få konsekvenser senere i livet.
En yderligere teknologisk udfordring for gen Alpha er fænomenet 'sharenting'' hvor forældre deler billeder og videoer af deres børn online, til tider i overdreven eller uhensigtsmæssig grad.
Vi mangler stadig solid viden om omfanget og konsekvenserne, så forskere har akut behov for at kortlægge risiciene.
Millenial-generationens egne udfordringer med teknologi kan i det mindste sætte dem i en bedre position til at hjælpe deres børn med at navigere i skærmtid og sociale medier.
Den digitale tidsalder betyder også, at Generation Alphas forældre har adgang til enorme mængder forældreinformation samt forældrefora og online fællesskaber, som kan mindske stress og følelsen af isolation.
Desuden kan psykologer og sundhedsprofessionelle tilbyde Generation Alpha-forældrene solid, evidensbaseret vejledning.
Den digitale verden har forstærket Generation Alphas eksponering for idéer og kulturelle praksisser fra jævnaldrende og andre voksne.
Så selvom nogle af dem sandsynligvis vil bo hjemme længere end tidligere generationer, kan de faktisk vise sig at være mindre påvirkelige over for forældrenes indflydelse. Det kan være frigørende, men det indebærer også nye risici.
Vi har allerede set, hvordan de sociale medier kan forværre gruppepres og har banet vej for cybermobning. Trends drevet af influencere kan desuden indprente urealistiske kropsidealer, som kan bidrage til problemer med kropsdysmorfi.
Overdreven brug af videospil kan føre til søvnmangel, mindre fysisk aktivitet og dårligere præstation i skolen. ...